Typisk for borzoi en er, at de siger meget og højlydt til, når de har slået sig lidt og kommer susende hen i ens favn, som Atlas her med min søn Jens Peter - eller de står på afstand med løftet ben og skriger, så andre mennesker tror, at den er gruelig gal og der må være tale om et brækket ben.
Jeg har oplevet at folk bliver forargede over, at jeg ikke løber i panik hen til hunden, fordi de tror, at den mindst må have brækket et ben, men jeg kender jo til proceduren og går roligt hen til den, tager den ind i favnen, masserer det ømme sted og taler beroligende til den og så er der absolut intet i vejen mere. Hele optrinnet er bare en lille samhørigheds øvelse, hvor man bekræfter tilhørsforhold og omsorgs vilje og er et meget typisk borzoi træk.

Den 8. april: Er lige kommet ind. Anas og jeg har lige været hos farvehandleren efter møbel olie og han gik så pænt i snor, naboen tog billeder af os, så de kan komme på som eksempel på hvordan en hund skal gå.

Naboen har en skøn lille dansk svensk gårdhund hvalp, som desværre ustandseligt løber ud på gaden og endda ned på banen, hvor der kommer tog. De tror at man kan stole på en hund i trafikken - ved ikke bedre og jeg er ved at dø af skræk, når jeg ser det og fanger straks hunden ind. I går sagde jeg til konen, at de ender med at miste den og den må kun luftes i snor, når de ikke har hegn om haven. Hun er en sød dame, men blev meget tavs og jeg frygtede, at hun var vred over at jeg blandede mig, men da Anas og jeg kom gående lige nu, kom børnene ud med en pose varme fiskefrikadeller fra mor og smilende ansigter, så der var ingen dårlig stemning - heldigvis, jeg mener kun det bedste for hunden.
I dag havde vi besøg af en smuk lille Italiensk mynde i hundeskoven. Den kom sammen med sin ejer Gitte og var snart begejstret over dette skønne sted med dufte og hunde og drønede rundt sammen med meget større hunde, som syntes, at den var rigtig sød.
En vellykket første gang i hundeskoven for både Gitte og Italiener hvalpen* på 5 mdr.
De kommer igen i morgen til mere hundetræf!
*Kennel Sissalas Sarah - nu "Minnie"! (Interesseret i italienere? Se her.)






Dagen efter var Gitte og Minnie igen på en ture sammen med Kirsten og borzoierne! Her er hvad Gitte skriver:
Hej Kirsten
Tak for endnu en herlig dag sammen med dig og dine smukke og harmoniske mynder. Jeg er helt bjergtaget i Alexia, (Borzoi), en stor hund,
det var så dejligt at se hvordan hun hensynsfuldt og legende, bevægede sig rundt i hundeskoven, sammen med lille Minnie, (Italiensk Mynde), en lillebitte hund.
Jeg startede ud med at have halsbånd og line på Minnie, (fulgte med, som hvalpegave), hun trak afsted og du nævnte at en sele ville være en god løsning, så slap jeg for det trækken i halsen.
Efter vores tur i hundeskoven, hvor Minnie naturligvis løb fri, spurtede jeg ned til dyrehandleren og købte en sele, og hvilken forskel den gjorde. Det var en meget bedre måde at gå tur med Minnie på,
nu gik hun mere i passende tempo, uden at trække helt vildt, og følelsen af at der ikke var noget der hev og sled i hendes hals, var også meget bedre for mig.
Vi ses snart og pas på at jeg ikke bortfører smukke Alexia!
Hilsen Gitte Blytt den 9.4.2009
Tilbage til Borzoi-living første side
Se også Hjemlig hygge og fotos fra februar 2009 Hundeskov fotos og flere fotos.
Lav dit eget hundetoilet, se her!!!