Magnus på toilettet en meget tåget morgen!
Nyttige råd ang. hunde reddet fra Internater eller købt som voksne fra store kenneler hvor hunden ikke bor i hjemmet mm.
(Men metoden kan bruges til hvalpe.)

A) Kend hundens situation:
Du må gøre dig klar fra første færd, at hunde reddede fra Internater (eller som har levet i en stald, kennel og løbegård hele livet), nok aldrig har set et pænt og velholdt dansk hjem, og da slet ikke en sofa, seng og alle de bekvemmeligheder, som vi tager for givet.

I et internat, når "naturen kalder", har de lært "at gøre  det" lige der hvor de tilfældigvis står på beton/sand/sten/mudder sammen med en hel masse andre hunde, som også har besørget samme sted før - så den ene lugt overdøver den næste.
De har ikke andet valg end at blive lidt "sløsede".
Derfor er det naturligvis lidt af et "kultur chok" de får, når de træder ind ad døren hos den nye ejer og måske skal gå rundt på ægte tæpper og pæne, ludbehandlede trægulve - og ligge i fine senge og lædersofaer mm.

Derfor skal man vide, at nok er en selvfølge, at hundene er urenlige!

Dette fordi de har ikke en pind forstand på vores "love og regler" omkring at tisse og lave: At vi synes at den slags skal ske udelukkende UDENDØRS.
Ovenikøbet plejer vi at have en lukket dør imellem dem og der hvor de "skal", som gør det ekstra uforståeligt for dem!!!
Du må også regne med, at hunden ikke ved hvordan den "siger til" når den skal udenfor.  
(Måske, har der aldrig været nogen hele dens liv, som forsøgte at læse dens kropssprog og kommunikere med den?)
Vi forlanger "lige pludselig" at de skal holde sig i mange minutter, måske timer, (mens vi opdager at, hovså, den vil ud, rejser os og åbner en dør til haven! Så det ofte er for sent!)
Eller endnu værre: De forventes, at skal kunne holde sig i timevis, mens ejeren er på arbejde o.l.
Nu må de IKKE længere besørge, der hvor de tilfældigvis står og går og lige så snart trangen melder  sig.

B) Ergo: Vi skal lære dem renlighed helt fra begyndelsen af.
Det kræver et hårdt arbejde og en stor indsats fra ejerens side - lige fra hundens første minut i huset.
Hunden KAN lære det - hvis den kan bringes til at forstå, hvad det er man vil.

Meningen er, at vise dem, HVOR vi synes "det" skal foregå - og  opøve dem i, hvordan man spørger, når man er trængende.
Samtidig skal de lære at holde sig indtil de kan komme udenfor i haven.

Derfor, følg min rådgivning omkring hvalperenlighed og behandl dem som hvalpe, (som tisser og laver meget mere ofte end voksne hunde).
Hunden skal helst ikke få en chance for at sætte dens "spor" i huset.
Tisser den en gang indendøre, så begynder vanen som man IKKE vil have - men tisser den altid udenfor - så begynder "den rigtige vane" at danne sig oppe i hovedet på den lige fra starten. (Men fortvivl ikke hvis du allerede HAR fået problemer - følg mit råd og det KAN lykkedes at lære hunden om!)

C) Behandl dem som hvalpe!
Den er en kendt sag, at en hvalp skal udenfor og besørge straks efter, at den har sovet, leget, spist eller drukket og også hvis den begynder at gå “søgende” rundt, som om den følger spor. (Hele familien bør lære dette  “kendetegn”!) Og ellers med max. et par timers intervaller - mens den er vågn.

Men hvordan får man hunden udenfor i tide? For når de nyankomne er trængende, skal det ske her og nu med det samme, ellers er det - ups! -  for sent!
Hvalpe kan i starten heller ikke holde sig. Når de føler  trangen - så adlyder de næsten øjeblikkeligt.
Sådan har internats hunde det også. De er ikke vant til at skulle vente og har ikke lært andet.

1) Første trin:
Start med at lære hunden dens navn lige fra første øjeblik. Det tager under 10 minutter, hvis du har en plastik pose i lommen med små, lækre godbidder og ind imellem kalder på hunden i søde lokketoner, og belønner og roser den, hver gang den kommer  - også selv om det måske tog lidt tid.
(Husk at den har en million spændende nye indtryk at indtage på én gang!)
Kald derfor ikke FOR ofte.  
Det kan heller ikke nytte noget, hvis hele familien kalder fra øst og  vest, for snart “lukker den ørerne” og kommer slet ikke til nogen.
Evt. børn i familien skal forstå, at de ikke skal kalde HELE TIDEN, som børn ofte er fristede til i deres stor begejstring.
Kald heller ikke, hvis  hunden er travlt beskæftigede med at undersøge noget, eller i lign. situationer hvor du kan fornemme, at den ikke vil have lyst til at adlyde eller høre efter lige med den samme.
Lad det være hovedsagelig den person, som kommer til at betyde mest i hundens liv.
 
2) Andet  trin:
Vi  antager nu, at hunden har lært sit navn, og at den får en godbid hver gang, den kommer lydigt.
(Jeg anbefaler at fortsætte med godbidder til alt hvad du vil lære den i meget lang tid, måske flere år.
Jeg  har altid en pose med godbidder i lommen - efter mere end 26 år med mynder!)
Hos os  bruger vi “Frolic” som godbidder (ikke som mad).
Dette fordi stykkerne er fugtige og nemt kan deles op i ca 4 stykker. (Hunde skal ikke have en hel måltid, hver gang de gør som der bliver  sagt!)

Når hunden skal udenfor og besørge, kald på den, vis den godbidden og løb så hen til døren, så hunden følger efter og først får sin godbid, når den er udenfor og døren er lukket bag jer begge to.
(Det er lettere for dig at løbe hurtigt udenfor i al slags vejr, hvis du har en frakke hængende evig klar lige ved døren.)  

Meget vigtigt:
Hemmeligheden, er IKKE blot at lukke hunden ude, men at gå udenfor sammen med den !
Dette er alfa og omega ved min måde at lære renlighed på.

Ikke noget med, at du venter i varmen bag den lukket dør, for så, især i dårligt vejr, vil hunden bare straks ind igen og den piber og kradser på døren - og den “snyder”  gerne, så du opnår ingenting.
I stedet for, skal man tage frakken på, som er foreberedt med høm-høm poser i den ene lomme og kiks, (tørhundemad kugler/Frolic i en plastik pose), i den anden og du går med udenfor sammen med hunden på en opmuntrende, glad måde.
At blive sendt udenfor skal IKKE opfattes som en "lukke-væk" form for straf - for sådan kan det nemt føles for en hund.
Hunden skal have det lidt hyggeligt udenfor sammen med ejeren, som holder øje og siger nogle faste kommandoer om hvad der skal ske.
Jeg vifter også med hånden mens jeg siger energisk: "Gå hen og tisse!" for at indikere til hunden, at den skal videre hen og tisse et sted, som den selv finder passende. (Det er  meget godt, hvis man altid bakker en kommando op med lidt passende kropssprog.)   
Hverken hunden eller dig kommer ind igen før du har set "resultater", hvorefter du roser den (evt. samler op)  og giver endnu en belønning - og først nu går alle indendørs igen.

I starten kan det tage lang tid, før man ser  “resultater”, (især hvis man har taget fejl, og hunden IKKE trængende!)
Men giv ikke op, vær stædig og opmuntre den på ny, for  det er de færreste hunde, der ikke kan finde bare en lille tissetår for at glæde deres overstadige ejer!

Der går ikke mange dage med dette konstante renderi udendørs efter den har sovet, leget, spist osv. eller der er gået mere end ca. to timer, før hunden har lært, hvad du mener med det hele og ved præcis, hvad den skal og hvor henne.

Snart har du en hund, som fluks kommer, når du kalder, og som skynder sig udenfor, mens du løber med ud med godbidden i hånden lige foran næsen på den.  

NB Brug et let halsbånd og lidt magt overfor de få hunde, som ikke er interesseret i en godbid og ikke vil med på "legen" og idet du går med ud, (og slipper den, når døren er lukket efter jer), føles det ikke så slemt eller som en straf.
(Den skal nok går villigt, når den har indset efter nogle gange hvor du slæber den udenfor, at den IKKE har et valg og at du bestemmer suverænt. Den skal stadig have ros og en godbid - når den er kommet udenfor.)
 
D) Sidste stadium - og din belønning!
Om ikke særlig længe, fører dette meget intense og koncentrede samarbejde til, at hunden nu vil begynde selv automatisk at søge hen til døren, når trangen melder sig.
Den har nu forbundet den fornemmelse at være trængende til det med, at her i dette hjem, skal man reagere med at fare hen til døren og så videre udenfor for at lette sig.
Nu er det meget op til dig at observere, HVER gang dette sker, for når hunden står spørgende ved den lukkede dør, eller vandrer fortvivlet rundt, fordi den ikke kan komme udenfor, som den har lært, skal det gå rigtig stærkt med at åbne den dør!
Snart er det ikke længere nødvendig, at eskortere den udenfor hver gang, (medmindre du vil kontrollere, hvad den laver).
Den "kan selv", og nu har du en renlig hund!
Alt, hvad du skal gøre nu, (og det kan være svært nok!) er at passe mordelig godt på, at du bemærker hunden på vej hen til døren og at du reagerer øjeblikkeligt, inden den finder sig nødsaget til at besørge indendørs.
Den må aldrig føle at den ikke bliver set.
Det er og vil altid være, et samarbejde mellem jer, at får den udenfor i tide.
De få ulykker, som sker nu, er ikke længere fordi den er urenlig, men skyldes sikkert, at du ikke var hurtig nok til at holde din del af aftalen!
Og det selvfølgelig svækker din træning, så du må begynde lidt forfra.

Med disse øvelser, lærer hunden at holde sig længere, så det er kun i en kort periode, hvor du skal  gøre denne kæmpe indsats!
 Efterhånden kan man komme så langt, at man kan spørge sin hund, når den vandre lidt rundt, om den skal ud for at tisse eller ej?
Man kan nemlig være i tvivl, hvis hunden virker lidt rastløs.

Når hunden har lært alt det ovenstående, forstår den spørgsmålet og er nu i stand til at vise dig med sit kropssprog, om den ønsker at komme udenfor eller ej.
F.eks. Jeg kan spørge en af mine, som måske vandrer lidt rundt, om den skal ud og tisse?
Hvis ja, bevæger den sig straks hen til døren og kigger på mig og døren og viser tydelig at, ja, den skal ud. Men hvis den ikke skal ud, skynder den sig væk fra døren og måske op i en lænestol for at vise mig: “Nej tak, må jeg så være  fri!!!”
På den måde kan man kommunikere fint med hinanden med hver sin udtryksform!
 (Snak i øvrigt rigtigt meget med din hund og sørg for at lære den en masse af nyttige ord og sætninger!)

Til trods for mulig underernæring og dårlige erfaringer i livet, (Internat hunde) kan alle hunde lære at forstå utrolig meget af,
hvad vi siger og et godt og givende samarbejde kan opstå.
Mynder er utrolig åbne og villige til at lære og de altid lytter godt efter, det er kun ejerens evner, der sætter begrænsninger!

En lille advarsel: Alle hunde som er blevet "reddet" fra elendigheden (f.eks et Internat), og som efterhånden finder sig godt tilrette og begynder at opblomstre i deres super-forkælede nye liv, vil naturligvis prøve på at tage kontrol over deres måske alt for villige og "slaveagtige" ejer.
Hunde lever efter et rang-orden system, og vil til hver en tid, prøve på at forbedre deres position på "rang-stigen". Det er klart, at i starten, kan ejere ikke gøre nok for at hunden skal "komme sig" og have det godt. Men ejeren kan derved nemt opfattes som svage og blødsødne i hundens øjne og den begynder snart at dominere - måske næsten usynligt!

Dette er helt normalt, men alle ejere burde vogte sig for det og sørge for at hunden til hver en tid er "under" dem selv i rangorden.
Hunden må IKKE begynde at tage føringen og bestemme alt!
Her kan Jan Fennells bog anbefalet på borzoi-living links siden, være til nytte!

Selv den værst mishandlede hund, tåler nogen irettesættelse, (med brug af stemmen og kropssprog), og man skal straks vise den, den korrekte handlemåde og dreje sagen om til noget positiv, evt. noget som kan belønnes.
Vær altid sikker på, at den forstå, hvad du mener - mange såkaldt ulydige hunde forstår bare ikke hvad deres ejer mener!

Husk aldrig at undervurdere myndens ret høje intelligens! Den kan ikke bare opføre sig som en lille konge/dronning og bestemme over dig! Fornuftig disciplin og at det er ejeren der bestemmer, skal gælde for ALLE hunde. Sørg for at hunden kun får positive oplevelser, ros - og belønning hvor passende.

Held og lykke med din hund!
Janet Frimodt-Møller
Har du spørgsmål? Email: janetfm@mynder.dk