-
Nyt 2009 klik Nyt før 27. april 2010 klik Nyt efter 27. april 2010 klik Nyt 2011 klik Nyt 2012 klik Nyt 2013 klik

Den 6. november 2014
Nogle fotos fra en smuk efterårsdag med Poul Erik, både rundt omkring i nabolaget - og i Hundeskoven.
-.-
-.-
-

-.-
-.-
-
-.-
Min schweiziske han Ivolgo er en sød og god kammerat og er ved at være en ældre herre på 9 år, så han får lidt særlig opmærksomhed og kører med mig i bilen 2 gange om ugen til Silkeborg Langsø for at gå en tur på en time og svømme i søen, som er en beskæftigelse, han holder meget af - sådan en ældre hund, må man sætte pris på - så længe man har den. Desværre er to af Ivolgo´s kuld søskende allerede borte efter alt for korte liv.
Ivolgo er fra Dworjanin borzois:
www.dworjanin.ch/english/Hauptseite_english.htm 
 
-
Et link til en side hos Ivolgos opdrætter - hun har holdt godt øje med ham og hans liv her i Danmark!www.dworjanin.ch/english/Wurf_I_2_Ruede2.htm
-

-.-
-

Den 5. november 2014
Her er jeg på besøg hos en af vores adoptanter. (Santos har fået et lille sår, han ikke må slikke i!)
-
Mine galgoer er galgos espanol - rescue mynder kaldes også sommetider spanske greyhounds, som jeg har adopteret fra et spansk internat ACE - Animal Care Espania: ace-charity.org/en/. Jeg blev bekendt med galgoernes ubeskriveligt grusomme skæbne takket være Janet Frimodt-Møller, som på daværende tidspunkt var redaktør for Myndenyt:
www.myndeklubben.dk og i den forbindelse havde en artikel i Myndeklubbens medlemsblad, om den omfattende mishandling af disse spanske mynder af deres ejere - de spanske galgueros - jægere som jager med galgoer - og det berørte mig dybt - og jeg har siden adopteret flere galgoer - og formidler i dag også selv galgoer fra Spanien til gode, blivende hjem gennem min lille gruppe dyr for livet
www.facebook.com/pages/Dyr-for-livet/109249945833509?ref=bookmarks.
-
Jeg har i min flok Gaya en galga på ca 6 år, Santos en galgo på ca 8 år og sidst gamle Yvette på ca 11 år, som jeg adopterede som en 9 årig kasseret spansk fødemaskine.
-
Over 50% af galgoerne ser ikke deres 3. leveår, men er døde på de spanske killing stations eller hængt, stenet, smidt i brønde med affald eller bare dumpet et sted, hvor de så vandrer rundt uden noget sted at gå hen på evig jagt efter lidt føde.
Til stor undren kommer galgoerne sig både fysisk og psykisk utrolig godt, når de får et hjem med omsorg og tryghed og de udvikler sig hurtigt til at blive virkelig behagelige, loyale og beskedne venner, som er utroligt nemme at have med at gøre, når blot man
husker på, at vi har at gøre med en jagthund, som kan løbe og hoppe så højt, som kun de færreste drømmer om.
En galgo må ikke slippes fri, hvor der er vildt eller nær veje af hensyn til dens egen sikkerhed og vildtets.
Desværre er flere galgoer blevet kørt ned i Danmark og det må ikke ske efter at de har undsluppet døden i Spanien.

Den 21. august 2014
Jeg formidler stadig hundene fra Spanien til forhåbentlig gode liv i Danmark. Det er heldigvis gået problemløst siden den tragiske episode med Raul - og ca. 3 hunde om måneden kommer hjem og får det godt i Danmark – i denne måned kommer 4 til Kastrup, hvoraf de 2 skal videre til Norge. Min største glæde er, at kunne hjælpe dyr i nød til et bedre liv.
Se mere her: www.facebook.com/pages/Dyr-for-livet/109249945833509?ref=bookmarks

-
Hermed nogle billeder fra en tur til Gl. RY hundeskov med Ivolgo, Alexandra og lille Bacio sammen med hunde, som jeg har formidlet til adoption og venner fra hundeskoven.
-

-.-


-

-
Og et udkig til markerne!

Den 16. februar 2014
og vi lægger ud med nogle stemningsbilleder fra sidste efterår mens vi venter på forårets komme...
-
Jeg lever stadig sammen med en lille flok borzois – desværre alle i den sidste halvdel af deres liv. Mine dejlige hvalpe er blevet rigtig voksne – Atlas, Alexia og Alexandra – en fornøjelse fra de kom til verden i mit hjem - til i dag. Hvor er det dog specielt at have kendt sine hunde fra de blev født - og fulgt dem hver dag siden.
Kommunikationen er så ukompliceret – et udtryk aflæses med det samme – der er en meget stor samhørighed og de elsker at følges med mig i snor – kvalitetstid, som at holde i hånd.
Ivolgo og Dina – mor og far til A-kuldet er sunde og raske, men har just lige fået det udtryk i øjnene, som fortæller, at de nu er blevet seniorer. Gamle Annabirk er 10 år nu og har lidt gigt i et bagben, men er stadig frisk på at tage en fræser på marken sammen med de yngre familiemedlemmer. Annabirk var "nanny" for hvalpene, da de var små og den rolle har hun til dels stadig, så hvalpene får stadig særbehandling og må putte hos Annabirk til enhver tid.
Sidst ankomne er Laika på 9 år. Hun er faldet godt til og har tabt sig 15 tiltrængte kg og er begyndt at få en pels, som er en borzoi værdig, hun mangler stadig at tabe ca. 7 kg, men er nu begyndt at ligne en mynde. Hun flyttede straks ind i borzoiflokken og indyndede sig hos Atlas og de to er nu rigtig gode venner. Laika var her godt en måned, inden jeg så hende løbe lidt, så startede hun så småt og efterhånden som konditionen bliver bedre og de overflødige kg forsvinder, løber hun mere og lettere. Hun er en dejlig hund, som jeg håber at kunne give mindst et par gode år i mit hjem. Hvis man er typen som passer sammen med borzois, findes der ikke mere ukomplicerede hunde – selv en større flok er kun en fornøjelse.
Venlig hilsen
Kirsten
bakthygesen@mail.dk
-

-
Atlas er en meget hurtig og adræt borzoi han. Ikke sofa typen først og fremmest, men som sin mor og søstre
en naturlig hurtig og effektiv jæger.
-
Det lidt slørede billede af en sort/hvide borzoi er en ny ven, som mine hunde lige har fået. “Alex” er en pragtfuld borzoi, som er opdrættet i Letland. Han er som sin bofælle, ex-væddeløberen “Thunder”, (begge ejede af min veninde), bedste venner med mine borzois og de andre hunde og kommer jævnligt på besøg og passes her, når mor og mormor er i USA.
 -
Borzois er generelt gode med børn, forsigtige og nysgerrige – under forudsætning af selvfølgelig, at børn er opdraget til at vise agtelse overfor hunde - er der normalt ikke grund til bekymring. Mine borzois er altid venlige overfor børn og jeg har fuld tillid til dem.


-
En sjov plakat fundet på nettet! Bare alle myndeejere var klar over dette faktum!!! Den meget kendt whippetopdrætter, bogforfatter og dommer bosat i USA, Bo Bengtson sagde altid, at mynder var som peanuts: Når man har fået én, så SKAL man have en til og en til...!
Venlig hilsen
Kirsten

Den 16. februar 2014
og vi lægger ud med nogle stemningsbilleder fra sidste efterår mens vi venter på forårets komme...
-
Jeg lever stadig sammen med en lille flok borzois – desværre alle i den sidste halvdel af deres liv. Mine dejlige hvalpe er blevet rigtig voksne – Atlas, Alexia og Alexandra – en fornøjelse fra de kom til verden i mit hjem - til i dag. Hvor er det dog specielt at have kendt sine hunde fra de blev født - og fulgt dem hver dag siden.
Kommunikationen er så ukompliceret – et udtryk aflæses med det samme – der er en meget stor samhørighed og de elsker at følges med mig i snor – kvalitetstid, som at holde i hånd.
Ivolgo og Dina – mor og far til A-kuldet er sunde og raske, men har just lige fået det udtryk i øjnene, som fortæller, at de nu er blevet seniorer. Gamle Annabirk er 10 år nu og har lidt gigt i et bagben, men er stadig frisk på at tage en fræser på marken sammen med de yngre familiemedlemmer. Annabirk var "nanny" for hvalpene, da de var små og den rolle har hun til dels stadig, så hvalpene får stadig særbehandling og må putte hos Annabirk til enhver tid.
Sidst ankomne er Laika på 9 år. Hun er faldet godt til og har tabt sig 15 tiltrængte kg og er begyndt at få en pels, som er en borzoi værdig, hun mangler stadig at tabe ca. 7 kg, men er nu begyndt at ligne en mynde. Hun flyttede straks ind i borzoiflokken og indyndede sig hos Atlas og de to er nu rigtig gode venner. Laika var her godt en måned, inden jeg så hende løbe lidt, så startede hun så småt og efterhånden som konditionen bliver bedre og de overflødige kg forsvinder, løber hun mere og lettere. Hun er en dejlig hund, som jeg håber at kunne give mindst et par gode år i mit hjem. Hvis man er typen som passer sammen med borzois, findes der ikke mere ukomplicerede hunde – selv en større flok er kun en fornøjelse.
Venlig hilsen
Kirsten
bakthygesen@mail.dk
-

-
Atlas er en meget hurtig og adræt borzoi han. Ikke sofa typen først og fremmest, men som sin mor og søstre
en naturlig hurtig og effektiv jæger.
-
Det lidt slørede billede af en sort/hvide borzoi er en ny ven, som mine hunde lige har fået. “Alex” er en pragtfuld borzoi, som er opdrættet i Letland. Han er som sin bofælle, ex-væddeløberen “Thunder”, (begge ejede af min veninde), bedste venner med mine borzois og de andre hunde og kommer jævnligt på besøg og passes her, når mor og mormor er i USA.
 -
Borzois er generelt gode med børn, forsigtige og nysgerrige – under forudsætning af selvfølgelig, at børn er opdraget til at vise agtelse overfor hunde - er der normalt ikke grund til bekymring. Mine borzois er altid venlige overfor børn og jeg har fuld tillid til dem.


-
En sjov plakat fundet på nettet! Bare alle myndeejere var klar over dette faktum!!! Den meget kendt whippetopdrætter, bogforfatter og dommer bosat i USA, Bo Bengtson sagde altid, at mynder var som peanuts: Når man har fået én, så SKAL man have en til og en til...!
Venlig hilsen
Kirsten

Tilbage til index siden