-  
Nyheder 2009 klik her Nyheder før 27. april 2010 klik her Nyheder efter 27. april 2010 klik her Nyheder 2011 klik her

Den 7. februar 2012

ALEXANDRA MIN RUSSISKE PRINSESSE!
 Alexandra er virkelig en borzoi prinsesse, så værdig og venlig med et stort talent for samarbejde. Det er en fornøjelse at følges med hende til diverse events, hvor hun repræsenterer racen borzoi på fornemmeste vis. Hun taler med alle, er venlig og nysgerrig – uden at være en allemands hund. Alexandra er beskeden og glad og hun elsker sin flok og nyder at få besøg af andre hunde og menneskevenner, som sin Far Ivolgo, der løber gæster i møde med løftet hale og stor glæde.
En borzoi er den skønneste race i de rette hænder – vidunderlige som hvalpe – endda et helt kuld – vilde bavianer i teenage tiden og fuldstændig henrivende efter denne og som voksne. Jeg har 7, men de føles som en – hvor mange racer mon man kan sige det om? Mine dejlige borzoier er en daglig glæde.

-- -
(Fotos fra et koldt hundetræf på Fyn i februar 2012!)
 Hilsen Kirsten


Den 30. januar 2012
Igår var jeg i skoven med venner og hunde med borzois og galgos og alle fik varm suppe og hjemmebagte boller i det smukke vinterlandskab.
-
-
-
-
-


Den 24. januar 2012
Læs Sussi Andersens spændende "dagbog" mens hun er i spanien pt for at besøge internatet "ACE". Hun arbejder som frivillig i en uge og derefter tager hjem til danmark med 4 spanske hunde til adoption (opdateret den 30. jan.):
www.dyrforlivet.dk/en-tur-til-ace.htm

Den 8. januar 2012
MK mynder tur

Vi har haft en vidunderlig dag sammen med en masse mynder og myndemennesker på smukke, smukke Moesgaard i dag. Myndeklubben indbød og serverede champagne og Allans totalt lækre hjemmelavede kransekage – så hyggeligt – alle nød det og lur mig om Myndeklubben ikke har fået nogle nye medlemmer. Her er Mynder i Midt/Østjylland og deres venner stærkt repræsenteret - Petra med sine Azawakh drenge Kirabo og Khamisi, Kirsten med borzoi-søstrene af egen avl Alexia og Alexandra, Berit med galga Julie, Gitte med galga Gaya og Maria med rescue grey Kasper. Fotograf BO – azawakh far. Vi var nok 30 mennesker og 30 hunde – så hyggeligt. Bagefter tog azawakher og borzoier til stranden og fik en ordentlig fræser – de 4 er perlevenner og stråler, når de ser hinanden.
  Hilsen Kirsten
Tilbage til index siden