26. marts
Den 23 marts: Jeg brækkede håndroden i går og slog mit hoved meget, så jeg er noget handikappet og har ret ondt.
Jeg var på universitetet og faldt, da jeg skulle tilbage til bilen. Du skal lige se, hvor dygtige hundene er til at gå pænt selv om 3 er hæftet på en hundesnor, som jeg går med om nakken, da jeg ikke kan gå med hunde i hånden med bruddet.
Hilsen Kirsten

24. februar
Vinteren trækker ud, ja i langdrag, vil nogle mene, men ikke borzoi´ erne, som elsker kulde, sne og frost. De har tilbragt vinteren stort set udendørs med at tumle, løbe og lege. Det har været en fornøjelse at betragte, men også til tider hårrejsende, når hundene løber i sneen, som med tiden bliver til is. Jeg er ikke typen, som ret gerne begrænser dem, men i stedet gerne vil give mine hunde så meget frihed som muligt, men som vi alle ved, så har friheden også sin pris og kan resultere i skader eller brud i værste fald, så det er altid en afvejning med hurtigløbere som mine om det er forsvarligt at lade dem løbe.

Alexandra havde et uheld her i vinter. Det ene øjeblik leg og livsglæde og det næste en lang flænge i siden, som hun fik efter tag fat leg og et strejf af en knækket - udgået gren, som virker som spyd og er meget farlige for vore hurtige hunde, som er skabt til stepperne.
Alexandra blev syet og var fantastisk dygtig til at samarbejde omkring hele forløbet. På billederne se hun i sit outfit, som skal beskytte hendes syning og samtidig ikke hæmme hendes glæde og udfoldelse mere end højest nødvendigt. Inderst havde hun en gammel T-shirt og yderst et dækken og det gik bare så fint og er helet uden komplikationen og uden penicillin, som jeg kun bruger i sjældne tilfælde og ikke normalt forebyggende. Jeg vil anbefale sådan en beskyttelse frem for en stor plastik krave, som stresser hunden og ikke mindst vore sensitive mynder.
Som man kan, se er min have noget af en indhegning, hvilket dog desværre er nødvendigt med mynder, hvis vi skal forsøge at beskytte dem mod diverse farer. Jeg har valgt at lade hele haven blive hundenes tumleplads/hundegård og så blot indhegne en lille del til mig selv, hvor jeg har blomster i krukker, krydderurter og mit drivhus, som I kan se på billedet. Det betyder, at hundene kan snakke med naboer til 3 sider og deres hunde og det giver alt i alt en hverdag som er rig på indtryk og oplevelser. Vi har vildthegn eller andet åbent trådhegn mellem grundene, netop fordi, vi foretrækker det mere åbne frem for plankeværk. Så er kunsten at lære hundene at lade være med at gø af hinanden, men det kan lade sig gøre, hvis man interesserer sig for hinandens hunde og skiftes til at lade hundene besøge hinanden, og sådan gør vi her.

Jeg smider i løbet af dagen nogle håndfulde Olivers fisketørfoder rundt om i haven og op i komposten, så hundene har fornøjelse af selv at finde det, og det tror jeg, er en sjov adspredelse for dem og en tilfredsstillelse selv at finde mad. Der er aldrig slagsmål her blandt hundene, men der er et hierarki og det respekterer jeg, for så går det bedst. Det betyder, at hvis Ivolgo vil have et bestemt stykke tørfoder, så er der ingen diskussion og det støtter jeg ham i. Vi kan ikke lægge vores menneske værdier ned over en hunde flok, for så ender det i ragnarok, men selvfølgelig er det en balance - som i alt andet. Hunde kan udvikle sig til et højere potentiale – ligesom børn – alt afhængigt af omgivelsernes niveau.
Jeg går ind for positiv forskels behandling ligesom jeg også har set veninderne Isabel Schickli og Hanne Böckhaus gøre. Flokkens ledere får de bedste godbidder og de bedste liggesteder. Det giver ro og tryghed i flokken og et minimum af konflikt. Omkring den egentlige fodring har hver hund sin faste spise sted, hvor den har ro og fred til at spise uden at skulle frygte, at nogen tager det fra den. Det bestemmer jeg og det er ikke til diskussion. Mine hunde spiser i hold, da det er mest praktisk for mig og den rutine kender de og det er med til at give tryghed og trivsel.

Den lille Rottweiler baby er mine hundes meget gode ven Falcon. Falcon er siden han kom fra sin mor blevet nusset om og holdt ren af Alexandra og Alexia. Sjældent har jeg set noget så sødt, som deres yngelpleje instinkt komme til udtryk overfor den lille hund, som i dag elsker dem højt. Falcon er nu ved at være en stor dreng og så kommer der andre boller på suppen, som da borzoierne selv var begyndende teen agers. Nu skal der nemlig også opdrages, så han ikke bliver en forkælet møgunge og det synes Falcon er ok. Falcon er i næsten daglig dagpleje hos mynderne og det nyder han og de med.

---

21. februar 2010
Charlotte har sendt dette dejlige billede fra Gl. Ry hundeskov i dag.

På billedet ses papa Lars med sine heldige hunde, som er en hvid galgo, en brindle galgo, en ung borzoi-pige ( min Anna) og en underskøn lille spansk signorita med blå øjne og Annas bedste veninde.
Alle – undtagen Anna – er adopterede fra Spanien se: www.spanskehunde.dk
 Hilsen Kirsten

---

Jeg fyldte 55 år i går og havde en skøn dag med opringninger fra Indien, England og Canada og mails fra "here and there" bl.a Schweiz, og i går aftes var jeg inviteret til spisning hos Karin og Niels - Sonata-galgos mor og far - med hunde
- og sammen med andre hunde venner.

Det var en stor oplevelse i en nærmest Middelalderlig stemning.
De bor i træhus, som var oplyst af fakler og opvarmet med en brændeovn, som sender et smukt lys ud i rummet.

Spisebordet er et langbord - lavet af Niels i elmetræ. (www.nielswraa.dk)
Karin havde lavet et overdådigt måltid af små skåle med alverdens lækkerier - alt sammen lavet fra bunden og økologisk - desserten var syltede pærer fra mit eget pæretræ.
Sonata ville med hjem og lege med de andre, så det kom hun, og senere i dag henter mor Karin hende. Sommetider synes jeg, at vi lever i et hunde-heaven her. Der følger så mange skønne oplevelser og gode mennesker med det at have hund, som jeg har det.
Et stort arbejde ja, men frem for alt givende...

---

Den 10. januar, en søndags tur til Kortiks hjem i Hedensted!
Sædvanlig procedure: På vej - på vej...
Vi drejer fra motorvejen og hundene begynder at genkende ruten til Kortik – lidt piberi bagi og kiggen ud - efter at have ligget og sovet – tiltagende spænding og endeligt ankommer vi. Ud med alle – en af gangen kaldes ved navn og vente til resten – 5 gange og så går vi pænt hen til døren, og hvad hører vi så snart bildøren lukkes? Kortik!!! Der råber jubii, jubii skynd jer ind alle sammen og ind drøner de i samlet flok ind på Kortiks værelse og op i hans dobbeltseng (menneskestørrelse!) og så bliver der leget, sprunget, hoppet og løbet ud og ind og rundt i haven til alle veltilfredse ligger rundt om benene på os og vi er - endnu engang - enige om, at der findes altså ikke skønnere hunde!!!
Sådan har I det forhåbentlig alle med netop jeres vidundere? Det var en dejlig dag - en varm tak til Lene og Ulrik!


Annabirk gnasker i et af Kortiks ben og hygger sig tydeligvis.
Mine flokhunde nyder at besøge enehunde, for hos dem  ligger der som regel tyggeben og andet rundt omkring, som det er spændende at finde. Har man mange hunde, som går sammen, kan man jo ikke gemme mad eller ben til senere!

Kortik og Cookie spørger om de godt må komme ind igen efter leg.Th.: Atlas og Alexia i Kortiks stue efter løb og leg.

Alexandra i yngligsstolen - og Kortik. Gennem årene har flere mynder siddet i den stol - bl.a salukies fra Sverige og familiens første borzoi,
som døde i en høj alder – mæt af dage.

---

Nye fotos den 9. januar i smukt snevejr!
Smuk tur igen i dag sammen med Max schæfer, Sus og Kurt Høegh til Kragelund.
Det er så smukt derude, at jeg tror næsten ikke, du kan forestille dig det. Sindssygt koldt, men vi var alle så lykkelige - mennesker og hunde
tilsammen. Kun gode oplevelser - også med de hunde og mennesker, som vi mødte.


Vi lader det stå et øjeblik....




Schæferen hedder Max og er bedste venner med mine.



Alexia og Atlas!

Lille Cookie, som er i evigheds pleje.

Min dejlige Atlas - som er hele 84 cm høj!

Vinterlandskabsbilleder i frost og sne – taget i Kragelund hundeskov – vest for Silkeborg.

Dina, Ivolgo, Atlas, A – pigerne og jeg var på udflugt i går til en pragtfuld  hundeskov i Kragelund - tæt på, hvor man fandt Tollundmanden, (Det er her vi går tur. Et spændende sted, hvor der er fundet moselig og masser af stenøkser og andet fra fortiden.
Se: www.tollundmanden.dk/et-lig-dukker-op.asp).
Smukt, smukt landskab og vidunderligt at se den lille hundefamilie nyde livet så meget og hinandens selskab, og hvor har jeg dog gode hunde,  der kommer, når jeg kalder og gør race ære, hvor de kommer frem.
 Kragelund er et favorit sted, da vi møder ”rigtige” hundefolk og fornuftige hunde, som ikke let lader sig skræmme af de store mynder. Det er så rart at møde folk, som i udgangspunktet er fordomsfri overfor de forskellige racer.
Borzoierne er virkelig i deres rette element i frost og sne og sneen på deres pelse viser, at de sagtens kan holde varmen,
selv når temperaturen er under 10 minus grader. Pelsen puster sig ligesom op, når det er rigtig koldt, så den isolerer optimalt.
Man kan se det på nogle af billederne.

Godt Nyt år!
Alle venner af borzoi-living og af mynde-scenen i Danmark ønskes et rigtig godt Nyt år med tak for venlighed, interesse og bidrag til at belyse et aspekt af hvordan et liv med mynder kan udfolde sig i vort land.

Mit A-kuld har oplevet deres 2. nyt år og jeg husker tydeligt den første hyggelige nyt års aften med dem som små bitte borzoier. De var sådan en fornøjelse at have i mit og flokkens liv – livlige, kærlige og sjove, og det er de stadig.
De har udviklet sig fra hvalpe til unghunde, har været igennem en voldsom hormonel påvirkning, som nu har fundet et roligt leje under kyndig vejledning af flokken, og flokken lever sit liv i fred og fordragelighed.
Selvfølgelig skændes man sommetider lidt, og tæverne holder justits, som det sig hør og bør, og hannerne lever i ophøjet tilbagetrukkethed - holder øje med det hele på afstand og blander sig ikke med mindre der er behov for en ekstra ordinær indsats.
                  Flokken er flokken, og flokken forsvares – uanset hvem der har ret.
                         Don`t mess with a borzoi, if you know what's good for you!
 
Som det fremgår af billeder på siden, færdes vi meget i vores mange og store hundeskove, hvor vi møder mange slags hunde. Nogle svinger vi super fint med - andre knapt så fint – generelt er det dog snarere et spørgsmål om hvor vidt ejerne svinger godt frem for hundene, det ene plejer at følge det andet.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at de store mynder passer bedst sammen med andre store racer, dog kan de fleste også lære at være fornuftige omkring små racer, og små racer med en passende selvbevidsthed er aldrig et problem, men man skal selvfølgelig have et øje på hver finger, når man færdes frit blandt andre hunde med en flok mynder - for de er lynhurtige og elsker gang i den – mere end jeg gør.
I går Nyt års aftens dag var vi i den store Hvinningdal hundeskov med 12 hunde – borzoi, galgo, en hvid schæfer, (som vi skulle have med i bilen hjem til nyt års pasning), og Cookie Welsh Corgi. Det var bidende koldt og isglat – viste det sig og ikke et velegnet gåturs føre, så jeg var noget betænkelig ved det, men kunne ikke få mig selv til at skuffe hundene, så jeg håbede det bedste.
Hundene havde en fantastisk tur, mødte enkelte andre og klarede det - trods de fasttrådte isede stier, som de behændigt undgik og løb i stedet cross country, mens vi andre stavrede af sted.
Atter hjemme lavede hundevenner og jeg en festmiddag af grøn mad - nøddesteg, råkost og lækre ovnbagte kartofler, som også blev hundenes nyt års middag. Mine hunde spiser meget sundt og alsidigt – grundlæggende Olivers
gode foder plus råkost og alt sundt og godt.

Apropos Olivers, så skal jeg da lige minde om at indsamlingen til andre landes nødlidende hunde nåede næsten 200.000 Kr. - hvilket Olivers så dobler op, så hunde i Spanien, Grækenland og Polen får doneret foder for 400.000 Kr.
EN STOR TAK til de af jer, som støttede dette flotte initiativ fra Olivers, som kommer så mange mishandlede firbenede venner til gode i andre europæiske lande.
En særlig tak vil jeg rette til Kim Christensen for hans bidrag til siden med billeder af sine 3 drenge, og ikke mindst beretningen om Jaroff – den meget angste borzoi, der som 2 årig var så heldig at lande i Kim´s kærlige og kompetente hænder.
En særlig tak til Charlotte og Lars (Spanske Hunde) fordi I åbnede jeres hjem for Annabel,
som ikke havde fået det hjem, som var godt for hende, da jeg havde taget så grueligt fejl.
Og endelig tak til Janet Frimodt Møller for hendes arbejde med denne side, hendes store engagement i mynde sagen og for www.mynder.dk – som er et must at læse for enhver der påtænker, at erhverve sig en hvilken som helst mynde.

Mit ønske for det nye år på hundenes område er, for det første, at folk vil blive bedre til at tænke sig om inden de vælger race – undersøg racernes særpræg og behov og overvej om disse kan honoreres.
Vælg ikke udelukkende race efter udseendet først og fremmest please.
Hunde er tro væsener og fortjener det samme fra os !
Omplacering er altid en nødløsning, aflivning ingen løsning, men en tragedie, når der ikke er tale om en syg og smerteplaget hund eller en hund som er farlig for sine omgivelser og udenfor rækkevidde, men ikke desto mindre sker dette sidste i 10.000'er af tilfælde alene i Danmark årligt udelukkende af den grund, at ejerne ikke gjorde deres forarbejde og studerede racerne eller gjorde sig klart, at en hund er et familie medlem, som kræver pasning, omsorg, kærlighed, oplevelser  og er et KÆMPE arbejde – og først derefter kan man nyde frugterne af sin store indsats – en lydig og harmonisk hund i trivsel…

Flere hunde ender på internaterne - også i Danmark - end nogensinde. Det bugnede sidste år, fordi det er blevet moderne at anskaffe sig et dyr, som var det en legetøjs bamse og så kassere det, når det bliver besværligt. Jeg har talt med flere "pæne og bemidlede mennesker" i år, som drømte om at få killinger, da det er så stor en oplevelse for børn -  hmm - hmm – for så at beholde 1 og aflevere resten på internat – uden den mindste skyldfølelse eller skam for "de kan jo sagtens komme af med dem"!!!!!!!!!!!! hvilket de selvfølgelig ikke kan… Derfor kan jeg ikke lad være med at benytte enhver lejlighed til at konfrontere folk med det faktum, at det de gør, har konsekvenser for nogen, selv om de behændigt undgår selv at gå ind på internaterne og ved selvsyn se alle de bedende øjne, da de jo bare afleverer ved kasse 1 og haster videre  - uden at se sig tilbage – eller følge op på, hvordan historien ender for det efterladte dyr og DET er bare ikke i orden  -  vel?
Mit håb for det kommende årti er bedre forhold for dyr og mennesker, større ansvarlighed og mindre grådighed
til gavn for alle jordens beboere.
Med venlig hilsen
Kirsten Bak Thygesen. 
Nyt års dag 2010