Den 22. november: 2 måneders fødselsdag!
************************
Så har hvalpene været en del af mit liv i 8 uger!
De første 4 uger var der stort set ingen ulejlighed med dem, men i den sidste måned, har der været meget at se til.
Men jeg skal ikke klage, for jeg har et kuld smukke og sunde hvalpe,
som heldigvis er livlige og kvikke til at lære og opfatte.
De sover fint om natten og er i fuld gang hele dagen, så det er en hel kunst at vaske gulv, for jeg kæmper med hvalpene om gulvkluden, som de ivrigt forsøger at stjæle og stikke af med.
Line har været syg i week end'en, så jeg har ikke haft hjælp med at underholde hvalpene, mens jeg får gjort rent og det kan mærkes og ses. Godt, at Line kommer i morgen, så glider det hele lettere og alt er mere overskueligt.
Hele hvalpeforløbet har været en meget stor glæde - ikke mindst takket være Line's loyalitet og hjælp.
Hvalpene vover sig nu langt hjemmefra - helt ned i bunden af haven, men så snart der er fare eller en af de voksne gør, så stormer de hjem til mor med halen mellem benene - til trygheden i hulen.
Vi går nu ind i en fase, hvor udviklingen går mere i retning af, at de enkelte hvalpe bliver mere selvstændige og samtidig skal finde deres plads i  flokken. Det bliver spændene at følge dem i denne fase, hvor deres individuelle personligheder træder mere og mere frem, og der begynder at være antydninger af rangorden imellem dem.

Tak til alle I hundefolk (fra Myndeklubben, galgovenner, venner fra hundeskoven og venlige mennesker, som jeg aldrig har mødt) for alle hilsner og venlig omtale af mine hvalpe og hundehold generelt, og for jeres interesse i at følge med på Janet's og mine sider.
Vi ønsker selvfølgelig at præsentere de små borzoier, men også at udbrede kendskabet til mynder generelt ved at give jer dette indblik i en myndefloks liv i et almindeligt hjem i en almindelig by.
Der er så lidt kendskab til disse ædle hounds og ikke mange steder, hvor oplysning er tilgængelig, så hvis vi her har bidraget til at ændre på det forhold ved at gøre www.mynder.dk og borzoi-living.dk til en del af forbavsende mange menneskers reference, ja så er vi bare glade for det, da mynderne jo er en hjertesag for os.
Venlig hilsen, Kirsten

Hvalpe-far Dworjanin Ivolgo troner mægtigt, mens han betragter sit afkom. Han nysser dem, leger med dem og viser bisser, når de bliver for frække og kommer ind i hans privat sfære uden at have fået lov.

Ovenover: Charmetrolden Alexis.

NYT! Den 25. november kl. 9.00:
Dina drøner rundt i haven med hvalpene lige nu - de leger og leger dagen langt. Du skulle bare se nogle små muskuløse kroppe de er ved at få, de ser rigtig godt ud.
Det er sundt med al det lys og friske luft, de får.
Alle borzoierne leger med dem, det er flot, at de ikke er for voldsomme, de store, men det er de ikke.

Den 29. november.
Så er de små blevet store: 9 uger!

Vi har haft en livlig uge med en masse rengøring og en masse glæde.
Hvalpene sover fint sammen med deres flok nedenunder og nyder at være en del af en rigtig hundefamilie.
Dina og Dworjanin Ivolgo får nysset så hatten passer. Op på bagbenene og strække sig op mod mor og farmand, så de små snuder kan nå de store snuder, og Dina og Ivolgo nyder deres nye status i fulde drag, så nyssene går ligeså rigeligt den anden vej.
Dina og Ivolgo er ca. lige gamle og Dina var jo med i Schweiz for at hente vores flokhan Ivolgo for et par år siden og det, at de var alene sammen dernede og kørte den lange vej hjem sammen, rystede dem sammen, så de siden har fulgtes trofast ind i voksen hundelivet og denne sidste store fælles oplevelse har rystet dem endnu mere sammen, og det er faktisk et rørende syn at se to hunde vise hinanden så meget hengivenhed som de to. De leger med deres hvalpe i timevis hver dag og der er ingen tvivl om ,at også Ivolgo er klar over at de små vildbasser er hans børn.
Isabel spurgte for et par uger siden, hvilken slags far Ivolgo er, om han blot tronede i baggrunden eller, om han leger med dem, som hans egen far Mindal gjorde. Dengang var han stadig meget forsigtig og holdt sig i baggrunden, men det har ændret sig, kan man roligt sige.

Jeg har gået og ordnet noget husligt arbejde i dag, mens jeg lytter til noget smukt musik fra den katolske kirke i Århus, og hvalpene skiftevis leger og sover.
I morgen får vi jo gæster af hundevenner, så der er jo nogle forberedelser, men jeg glæder mig til at få besøg af de søde hundefolk med hunde til gløgg og æbleskiver og hundesnak og en dejlig fælles gåtur.

Hvalpene vejer nu mellem 7 og 8 kg og alle er meget livlige og glade. De er også forskellige af sind og type. Nogle er kraftige som Ivolgo, andre er mere spinkle som Dina og nogle har smalle hoveder med lange snuder, mens andre har knap så lange snuder. Nogle er nogle lette spirevipper, som frygtløst kaster sig ud i livet, mens andre er mere forsigtige og mere iagttagende, men alle kommer de jævnligt hen og siger: "Mor, nu trænger jeg til at komme op og få en puttetur hos dig", og det får de så og jeg nyder det ligeså meget, som de gør.
Men det er besværligt at få noget lavet med al den opmærksomhed fra de små borzoier.
I den kommende uge, får vi besøg af flere hvalpeinteresserede, så det er muligt at afskedens time nærmer sig for nogle af dem.
Der er fire, som der kan blive tale om, hvis den rette person til en af de hvalpe kommer. Anastasi (han) Alexia
(hun) og Atlas (han) er afsat, så der er stadig to hanner og to hunner til den rette person, som kan og vil give dem et godt hundeliv.
Vi får se, hellere vente på den rette ejer end sende hvalpene ud i noget, som ikke er godt for dem.
Jeg har samme holdning som Isabel Schickli fra Dworjanin: Hellere sige nej en gang for meget end en gang for lidt.

God weekend til alle jer som følger med på siden.
Hilsen Kirsten

Billederne: Hyggefotos taget af Kirsten da der var et rolig øjeblik!

Lidt om den 30. november.
(Skrevet den 1. december.)
Vi havde den hyggeligste dag i går. Jeg var oppe kl. 6 og startede med den sædvanlige kæmpe rengøring hver morgen. Hvalpene "hjalp", så det var virkelig hyggeligt.
Inden gæsterne kom, havde jeg nået det, jeg ville og julehygget også.
Jens Peter kom og gav galgoerne deres frakker på, tog halvdelen af hundene i sin rummelige bil (en Citroën Xsara Picasso) som han købte, så han kunne have hundene med.
Den er ikke så høj som min, så Palomo galgo, som har en muskelskade fra Spanien, har lettere ved at hoppe ind i Jens Peter's bil. Afsted til hundeskoven, hvor hundevenner ventede.

Som en særlig ting, havde vi besøg af en borzoi dame med sine to flotte borzoier og de var også med i hundeskoven. Det var virkelig hyggeligt at se andre borzoier end mine deroppe og en oplevelse også for hundevennerne, som jo er store borzoi fans efter at have lært mine at kende.
Vi havde en dejlig tur i den smukke skov i en lidt kølig dis, så vi tog turen flere gange, inden vi tog hjem til æbleskiver, gløgg og Berits hjemmelavede klejner og timers hyggeligt samvær.
Skønt, at folk bare kan komme med deres hunde, uden at der er antydning af problemer med mine hunde. Så kan alle slappe af og ingen skal have dårlig samvittighed over, at der sidder hunde udenfor i bilerne.
Det var interessant for mig at høre en anden opdrætters vurdering af mine hvalpe. Hun syntes vældig godt om dem og roste dem for at være store og fine med flotte, sunde pelse, godt huld og fine ryg linjer, kraftige ben og store fødder.
Hendes eneste anke, at hun ikke bryder sig om deres farver og det er jo en smags sag - selvfølgelig. Ivolgos brindle går jo igen i hvalpenes mørke pletter og nogle kan ikke fordrage brindle, mens andre er begejstret for brindle og den sidste kategori tilhører jeg, må jeg indrømme.
Det er selvfølgelig sådan, ar visse farver er dominerende og det skal man som opdrætter være bevidst om, hvilket de opdrættere, som jeg er bekendt med også er, så vi ikke ender med at alle Europas borzoier ser ens ud, men det er der jo tydeligvis ingen fare for.
I Danmark er brindle borzoi jo en sjældenhed og det er nok en af grundene til, at jeg finder dem spændende. Sorte borzoi, finde jeg også meget smukke og de er absolut sjældne. Da jeg valgte Dworjanin Ivolgo stod valget mellem ham og en sydfransk opdrætters smukke sorte hvalpe. Jeg valgte Ivolgo på grund af hans vidunderlige sind og den optimale socialisering, som han havde fået hos Isabel Schickli. Jeg trængte til en helt ukompliceret hund og det må jeg sige, at jeg fik.

Tilbage til Borzoi-living

Videre til hannen Alexander
Videre til hannen Alexis
Videre til hannen Anastasi
Videre til hannen Atlas
Videre til tæven Alexandra - stadig til salg til det helt rigtige hjem.
Videre til tæven Alexia
Videre til tæven Annabel

Ivolgo leger med sine børn