Side 1:

Foto øverst: Alle hvalpe dier stadig, (de er 4 1/2 uger gammel på fotoet) men får også Olivers "Hvalpe Starter" mad opblødt. Foto Britta Maloney.

Kirsten skriver den 25. oktober:

Hvalpene er så sjove at betragte nu og drøner rundt. I går fik de fast føde for første gang og det var de meget glade for, da de først fandt ud af, hvordan det fungerede.
Først fik de økologisk surmælk med havregryn og kalkpulver og senere opblødt Olivers hvalpestart. Jeg har sat en skålfuld i blød til i dag.
Jeg var forbløffet over, hvor mange orm hvalpe har. Jeg troede slet ikke, at Dina havde orm, men dyrlægen sagde, at det har de altid og hold da op, det var store bundter ren orm, der kom ud - rystende. De skal have igen om 14 dage.

Jeg har købt en kravlegård til hvalpene, så jeg ved hvor jeg har dem, når jeg ikke er hjemme. Den var til salg i avisen og kostede 200 Kr.

Side 3a:
Lørdag den 1. november:
Hvalpene har hygget i stuen i aften med alle de andre hunde og det går så godt.
Alle de andre hunde er søde ved dem og hvalpene synes, at det er helt naturligt at bo i en hundeflok af tanter og onkler, så det har de det fint med.
Ikke alle billeder er lige gode, men jeg synes, at de giver et indtryk af hvalpenes liv midt i en familie af mennesker, hunde og katte og det er jo meget vigtigt for deres videre udvikling hen imod at blive sunde og selvstændige hunde med mod på livet, at de oplever meget, men også har ro til at hvile i trygge og rare omgivelser.


Jens Peter med hvalpene i stuen sammen med alle de andre hunde
for første gang! "Cookie" (familiens nyeste medlem - en 8 år gammel tilovers bleven welsh corgie) vil også op i sofaen!

Jens Peter kæler for sin ynglings galgo og Annebirk samtidig - men se godt efter - der ligger en hvalp som sover på ryggen af moster Annabirk!

Side 4:
Torsdag den 6. november:

Fra Kirsten i forbifarten: Hvalpene er mest i stuen nu, men jeg har dem i soveværelset om natten og de insisterer på at sove hos mig. Laver jeg en barrikade, kaster de sig imod den igen og igen, så jeg er nødt til at lade dem komme op i sengen til mig. Nu har jeg rigtig travlt med hvalpene med at tørre op efter dem. Dina beskæftiger sig ikke meget med dem mere, desværre, men heldigvis har Annabirk overtaget og giver dem kærlighed og hygge, så hele stakken ligger nu oftest hos hende, når de er nede i stuen, som de er meget af tiden. Det er en stor hjælp for mig.
Kl. 21.00: Hvalpene har været i stuen hele dagen og har skiftevis leget og sovet. De hygger sig meget hernede og falder naturligt ind i flokken.
De blev vejet idag og vejer nu mellem 3,5 Kg og næsten 4 Kg.
På lørdag får de den næste ormekur og den 3. får de 2 uger senere.
Hvis vejret er ok i morgen, skal vi en tur i haven, så de kan få noget lys/D-vitaminer og have god plads til at lege.
Nu er de små ovenpå igen med en skål Olivers hvalpe starter (opblødt). De er ikke tilfredse med, at de ikke må blive hernede, men mad skålen lokker alligevel.
Bror Villy har taget nye billeder i dag, så i løbet af i dag skulle de være på siden.
Pelsene udvikler sig meget i disse dage - vokser meget og de får fine hvalpe krøller om hovedet. Farverne ændrer sig også, så det er ikke til at vide hvad det ender med, men sådan er det jo med hvalpe...

Side 5:
Hyggebilleder fra Lørdag den 8. november:

Alexis og Annabel hygger med Line, efter hun har klippet negle på dem og vi har givet dem alle ormekur. Puha, nu skal de have en ret stor mængde, fordi de vejer tæt på 4 kg, men de små klarede det flot - på skødet af Line - liggende på ryggen.
Læg mærke til Alexis' allerede flotte lange snude. Atlas er mere fotogen end Alexis, men mærkeligt nok er Alexis den man lægger mest mærke til i virkeligheden, da han er så charmerende og hyggelig.
Atlas er den største og har den tykkeste pels af alle hvalpene og han er en meget rolig hund.
Alexander er en fin, lille og smuk hund, en anelse forsigtig med smukke aftegninger, knap så modig som flere af de andre. Vil knytte sig meget til sit menneske, hvis han får den rette ejer, som tager sig godt af ham.
Af pigerne er Alexia en vildbasse, som gør meget opmærksom på sig selv, hvor imod Annabel er en rolig lille pige med en adfærd som ligner hendes ydre - hun bliver en nem hund, tror jeg. Alexia har meget personlighed, men er også en rolig og mild  hund, som bliver nem at have med at gøre.
Alle hvalpene har smukke øjne/ gode profiler og gode kraftige benstammer, som Dober Kopp linjen jo også er kendt for. De bliver stærke og robuste hunde, som jeg kan forestille mig ville sætte pris på at få lov til at deltage i coursing. Agnes Koppany (Dober Kopp) har jo lagt vægt på at bevare borzoiens oprindelige egenskaber som styrke, smidighed og hurtighed, frem for at avle racen så stor, at det giver problemer med hjerte og løbsegenskaber, som der har været en tendens til i sidste halvdel ad forrige århundrede.

Side 5a:
Lørdag den 8. november:
Så kom de i haven!
Ifølge Indianernes livsforståelse lever menneskene i 7 cirkler. Den første er mor og barn, den anden familien, den 3.stammen og den 4. er verden udenfor bopladsen og her var hvalpene idag. De opdagede, at der er en større verden end den de hidtil har kendt og de indtog den med stor begejstring uden forbehold eller frygt. Snart drønede de ud og ind sammen med flokken, som de er en del af.
Den hvide schæfer, som jeg passer for nogle hundevenner, og Corgien, som jeg passer pga af skilsmisse, havde frygtelig travlt med at passe på de vimse små, de er jo begge hyrdehunde, så det var et stort ansvar at holde øje med alle 7 og få dem ledt tilbage mod huset, når de kom for langt væk.
Hilsen Kirsten

Side 6:
Tirsdag den 11. november:
Jeg har været i Århus i dag og hundene har været alene i nogle timer.
De små laver næsten ikke i stuen, men har nogle foretrukne stede i køkkenet, hvor jeg har lagt aviser, så det er let at samle op. De tisser og laver også en del udenfor.
De har været ude i regnvejr i dag og regnede det ikke for noget, modsat de voksne mynder!
 

Den hvalpefrie stue, som de voksne hunde kan fortrække til,
når de har brug for time out fra hvalpene.

Side 7:
Lørdag den 15. november:

Hvalpene er nu 7 uger gammel!

Line leger og hygger sig med hvalpene.

Hvalpene løber ind og ud som de har lyst.

Tilbage til Borzoi-living

Videre til hannen Alexander
Videre til hannen Alexis
Videre til hannen Anastasi
Videre til hannen Atlas
Videre til tæven Alexandra
Videre til tæven Alexia
Videre til tæven Annabel

TIL NÆSTE SIDE om Ivolgos hvalpe!

Side 8:
Onsdag den 19. november:
Så er hvalpene blevet 7 uger og nærmer sig 8 uger og de små trives fortsat og vokser og udvikler sig planmæssigt. De vejer alle mellem 4,5 - 5 kg. nu og er allerede ved at ligne mini borzoier med flotte lange snuder og lange kraftige ben.

Der leges udenfor en stor del af tiden og de små forstår at sige til, når de vil ud og lege i haven, hvor de løber frem og tilbage i fuld fart og tumler med hinanden.
Ivolgo bliver mere og mere glad for at lege med dem og er en virkelig sød far. Når de står ved døren og vil ind og ikke synes, at det går hurtigt nok, kommer Ivolgo hen til vinduet og kigger ind, som om han spørger: kommer du ikke snart og lukker dem ind? Han kan se helt bekymret ud.

Det er så underholdene at studere deres adfærd og jeg må sige, at mange ting bliver tydeligere for mig også omkring voksne hundes adfærd ved at studere de små, som allerede har en adfærd, der ligger uhyre tæt op af de voksne hundes.
Jeg er overrasket over hvor kontant en hunde/ulveflok opdrager deres hvalpe, vi må jo ikke glemme, at hvalpene i bund og grund er flokkens garanti for fremtiden, så hele flokken deltager i opdragelsen. De små får masser af kærlighed og omsorg, men de bliver også sat tydeligt på plads, hvis de er så vilde, at det forstyrrer de voksne eller de ikke viser passende respekt omkring afstand.
Så bliver der knurret og vist tænder, dette gentages måske 2 gange, hvis hvalpene stadig ikke hører efter, så kommer der et lynhurtigt "bid", hvor en hjørnetand lige strejfer hvalpen, uden at forvolde skade - selvfølgelig, men hold da op, hvor den frække hvalp nu har fattet budskabet og ved præcist, hvad der var den voksne hund ville have den til.
Med dette in mente er min tanke, at det vel nok er en god start på tilværelsen, at være hvalp i en naturlig flok.
Desværre ødelægger mange hundeejere hvalpes naturlige trang til at underordne sig ved i misforstået godhed at forkæle hunden eller som det hedder på engelsk - spoil - spolere, at spolere hundens skønne "hunde-egenskaber" og gøre den usikker og forvirret omkring rangorden og så starter balladen, hvor hunden ved hverken ud eller ind.
Disse små hunde her i huset har fået det bedste grundlag og er næsten parate til at møde verden med en blanding af gå på mod og forståelse for at en lille hvalp skal underordne sig.

Jens Peter med Dina, Palomo og Alexander.
 
Jens Peter med Alexis og hvalpenes far, Ivolgo.

Side 8a:
Onsdag den 19. november: Hvalpene er nu 7,4 uger gamle!

Så kom chipping manden. Her er det Alexis og Annabel, som bliver chippede her. Jeg holdt en Frolic inde i min hånd, som de små var optagede af, så det var kun et kort øjeblik at de følte en grim smerte, som de græd kortvarigt over. Jeg trøstede som jeg plejer, når de bliver forskrækkede eller kommer lidt til skade, og så var det snart glemt.
Nu figurerer hvalpene officielt med navne og numre i DKK's register, så det er en stor dag og stamtavlerne bliver næsten andægtigt studerede.
I slutningen af måneden begynder interesserede at komme og bese hvalpene, og så må vi se om den rigtige hvalp findes i dette kuld til de rigtige mennesker.
DKK's Chipping mand var iøvrigt ret imponeret over de voksne hundes reaktion på ham og de små's gråd - selv Dina var venlig og hjalp til ved at lægge sig og die hvalpene efterhånden som de var færdige. Jeg forstod på manden, at ikke alle hunde er så tillidsfulde, som han oplevede mine.

Hilsen Kirsten

Dina er sød til at lægge sig hen til kurvene, hvor hvalpene ligger, men hun giver ikke så gerne mælk mere - de flotte bisser på billedet forklarer tydeligt hvorfor!!
Heldigvis kom Jens Peter lige efter chipningen med godbidder til hele flokken.

Jens Peter med Alexis, som er sådan en skøn og kærlig lille dreng.
Han løber altid én imøde og viser sin store glæde ved at se dem, han holder af.
TIL NÆSTE SIDE om Ivolgos hvalpe!