Foto øverst: Dina og lille Anastasi, som allerede kaldes Anas.
Der er en lille historie knyttet til Anastasi: Min søn Jens Peter og jeg var tilstede under Dina's fødsel, men da jeg var nedenunder et øjeblik, måtte Jens Peter træde til som jordmoder og tage imod netop lille Anas. Der var ingen tvivl i Jens Peter's sind, denne lille hvalp måtte hedde Anas - opkaldt efter vores første Borzoi han, som desværre kun blev 3 år. Anas var min søns bedste ven, så sorgen var stor og mærkes stadig, men nu har Jens Peter fået en ny lille ven - Anas... Foto: Villy Bak Thygesen.
Her th. er hvalpene ca 4 dage gammel. Villy Bak Thygesen skriver: "Jeg er faktisk temmelig vild med dette foto. Den lille Borzoifyr kan ikke se en dyt, men alligevel drejer den hovedet efter sin mor - som man kan ane i baggrunden. Det er med vilje det er lavet så mørkt og at beskueren skal betragte billedet lidt inden man får øje på fidusen.
Desværre kan jeg ikke lave de andre billeder færdig før jeg får nyt grafikkort i - engang i næste uge."
Læs Kirstens beretning nedenunder! |
Foto: Villy Bak Thygesen.
|
|
Dina's og Ivolgo's hvalpe på den 5. dag, den 1. oktober.
En ny dag gryer i Silkeborg og der er som sædvanligt et leben i det lille hus på Gesnersvej. Hundene skal have knus og kys og lidt kvalitets tid hver især. Kattene skal pusles lidt med og have mad på hvert sit trappetrin, kanariefuglene, hønsene og de vilde fugle skal have frisk vand og fuglefrø.
Denne morgen er der jo også de 7 hundebørn, som Dina dog passer fortræffeligt på egen hånd. De får moderlig omsorg og beskyttelse og rigelig mælk.
Dina skal også have særbehandling i disse dage, hvor hun har beriget vort hjem med de dejlige små hundebørn, så Dina får mad på sengen - og vand... Hun spiser og drikker liggende og nyder livet i fulde drag.
Sidste nat var lidt anderledes end de andre nætter siden hvalpenes fødsel, idet Dina sørme forlod dem nogle gange for at lægge sig hen ved siden af mig. Jeg blev helt nervøs og overvejede straks at ringe til Hanne, for at høre, om det var normalt at gå fra de små allerede, jeg tænkte dog, at det var måske ikke var ok, at ringe til Hanne midt om natten, trods hendes insisteren på, at det skulle jeg, hvis der var det mindste! Nå, jeg fulgte Dina hjem til de små og puttede dem alle. Det gentog sig 3 gange i alt. Her til morgen sov de alle fredfyldt.
Da jeg stod op, rejste Dina sig for første gang for at gå med nedenunder. Hun kom med ind i stuen til borzoier og galgoer, tog en runde, hilste på alle og stornyssede favorit tante Annabirk, derefter gik hun ud i haven sammen med de andre, kom ind nogle minutter senere og var klar til at genoptage livet som mor ovenpå i soveværelset.
Ovenpå igen spiste hun roligt og drak godt med vand, lagde sig tilrette og ventede på, at mor Kirsten pakkede de små ud af uldkurven, som de ligger i, når mor bliver luftet. Der ligger de "as snug as a bug in a rug" med tæppe over og snorksover, hver gang vi vender tilbage. Dina får en af gangen rakt frem, så hun kan gøre den ren og pusle den, hvorefter den selv finder vej til den gode mælk. Dette ritual gentager sig ca. 6 gange i døgnet.
I dag kom onkel Villy for at tage billeder af Dina og hendes børn. Dina kender onkel Villy godt, så det måtte han gerne og hun viste stolt de små frem for ham, og han sagde flere gange - nååå...... Der blev taget mange billeder.
Hilsen til alle læsere fra Dina's mor Kirsten
|
Den 2. oktober, fik hvalpene besøg af en professionel fotograf Kjeld Agerskov, som Kirsten også møder sammen med hans hund under sine daglige Hundeskov ture. Kjeld har fantastiske kameraer og billederne er i meget høj kvalitet, men her reduceres de til webbrug.
Foto taget den 2.oktober af fotograf Kjeld Agerskov.
|
PS. Dina og hvalpene sover i soveværelset, hvor hun også fødte de små. Her er fred og ingen fare.
Jeg har en lille lampe tændt hele natten, så jeg kan kaste et blik på den lille familie flere gange i nattens løb og forvisse mig om, at alt er godt.
Der er mange søde små lyde fra de små, som spiser og hygger i mor's tykke, varme pels. Sommetider bliver lydende dog utilfredse lyde og jeg styrter hen for at se, hvad der er på færde. Det er heldigvis aldrig noget slemt, men sommetider bliver en hvalp klemt lidt eller er træt af, at 2 andre har lagt sig ovenpå den og så siger den til.
Jeg har hørt, at mange mister en hvalp, fordi moderen kommer til at lægge sig på den og det vil jeg meget gerne undgå, da det ville være så uendeligt trist.
Meget søvn har jeg ikke fået siden de små kom til, men det er det hele værd, at se dem alle tage på og stille og roligt udvikle sig til fine små borzoier.
Th.: Foto taget den 2.oktober af fotograf Kjeld Agerskov.
|
|
|
Den 2. oktober.
Hvor går det dog hurtigt!
Hvalpene er ikke en uge endnu, men hvalpes/hundes udvikling går forbløffende hurtig, det ser man tydeligt, når man har sådan et lille kuld.
De vokser synligt fra dag til dag og vægten forøges. De færdes også mere og mere hjemmevandt i deres nye verden og kan altid finde mor og hinanden trods manglende syn. De kan ting i dag, som de skulle have hjælp til igår, så det kan være svært at følge med som menneske, men Dina betragter skuet med ophøjet ro som om hun ved alt om det med hvalpe.
I dag har Dina villet være sammen med mig hele tiden og er flere gange kommet ned af trappen for at hente mig med op, så dagen er gået med Dina og hvalpene. Hun er meget glad, kan man mærke og nyder sine hvalpe og hun er også glad for, at jeg er glad for dem. Hun er utrolig sød og mild overfor mig og viser mig stor hengivenhed.
Tænk, at sådan nogle små hundebørn kan sprede så meget glæde blandt så mange mennesker. Vi får stadig mange hilsner fra folk, som gerne vil høre, hvordan det går. Alle naboer og venner fra hundeskoven følger med og glæder sig til at følge deres udvikling, så det bliver et kuld velsocialiserede hunde, som er trygge ved både voksne og børn - og ikke mindst, hunde af alle slags. Jeg håber, at det bidrager til, at de også fremover, når de flytter hjemmefra, får et godt borzoi-liv, som jo er det, det hele handler om for mig.
Kirsten.
Dina og hvalpene i Kirstens seng, kun få dage efter fødslen. Foto: Villy Bak Thygesen.
|
Den 3. oktober:
Dina's første skovtur siden fødslen
Det var en overraskelse, da Dina allerede nu til morgen meddelte, at i dag ville hun gerne med i skoven.
Vi gik ovenpå og så til hvalpene og da de sov trygt, fik de et lille uldstykke over sig, hvorefter Dina og jeg var trygge ved at forlade dem godt en halv times tid.
Jeg var spændt på, om Dina ville fortryde, at hun havde forladt dem, men da Jens Peter var med, var det ikke noget problem, hvis jeg måtte vende om og gå hjem med Dina, men hun fortrød ikke. Hun nød tværtimod turen og fællesskabet med de andre hunde.
Vi gjorde turen kortere end sædvanligt, da det jo var den første og jeg ville sikre mig, at hvalpene ikke græd efter mor derhjemme.
Det viste sig, at de sov trygt og godt under det lille uldstykke, så Dina kunne nå et bad også, inden de vågnede og fik skiftet sit sengetøj.
Så det var en glad og tilfreds Dina, der lagde sig for at die de små.
Hvalpene spiser ikke hele tiden nu, men tager en ordentlig tår og sover efterfølgende længere, så Dina kan tage lidt fri og hygge sig sammen med sin hundefamilie nedenunder.
Hilsen til alle hundevenner fra Kirsten
Ovenover: Foto taget den 29. oktober hvor hvalpene er 4,5 uger gammel. De dier stadigvæk men får nu også "hvalpekost" - men se hvor meget de har vokset! Man kan næsten ikke se Dina! Sammenlign med foto tv.!
Tilbage til Borzoi-living
Videre til hannen Alexander
Videre til hannen Alexis
Videre til hannen Anastasi
Videre til hannen Atlas
Videre til tæven Alexandra
Videre til tæven Alexia
Videre til tæven Annabel
TIL NÆSTE SIDE om Ivolgos hvalpe!
|
