borzoi-living
28. oktober 2011
Farvel min smukke dreng Palomo

-
Du kom til mig fra de spanske væddeløbsbaner med utallige sår og ar, men med en værdighed og styrke,
som aldrig forlod dig, end ikke da du blev meget syg.
Vi delte de sidste uger af dit liv i kærlighedens og trofasthedens tegn, vel vidende begge to, at det snart var slut.
Vores liv sammen var nært og stærkt. Du var min tro væbner, havde styr på flokken og jeg var din herre – dit et og alt.
Tak min skat.


 2.12.2007:
-
En meget træt Palomo ankommer til Kastrup lufthavn i en transportkase fra Madrid, nu hviler han under et Valnøddetræ på Myndehøjen sammen med Cilla borzoi og Corgi Cookie. 4 år var alt for lidt....

Jeg er trist
Den 25. marts: Min elskede Cilla krydsede regnbuebroen i dag, efter at have været min dejlige hund i 6 år.
Cilla var 2 år, da hun kom til mig og havde aldrig før haft et hjem, men havde levet sit liv i en stald i en griseboks - plaget af eksem. Trods denne start på livet, havde hun en fantastisk stærk psyke og var en meget stor og skøn personlighed.
 Cilla (Lhaghana's Felicitas) levede sit liv her sammen med sin kuldsøster Birka (Lhaghana's Fjodorovna) og 2 halvsøstre – et firkløver som har givet mig så meget gennem årene – så skønne hunde, som man overhovedet kan forestille sig og som jeg aldrig ville skilles fra, hvis døden kunne vælges fra
En Cilla og en Birka får jeg aldrig igen. Kan du huske, hvor angst Birka var i starten, så hun bed, hvis hun følte sig presset? Kan du huske billederne, hvor det så ud, som om jeg gik med 4 hunde forfra, men bagfra så man, at der var 5 – den bagved mig var Cilla  - mor var det bedste i verden, for hende.
Cilla – min egen – tak for alt, som du gav mig og din flok, det er svært at skulle undvære dine smil og glade væsen.
– Din mor Kirsten…
-
Jeg er så glad for, at det lykkedes mig at købe hende fri at det frygtelige liv hun havde. Alle syntes, at det var så synd for hende, men gjorde intet for hende. Hun var sådan en dejlig hund. På billederne er det altid hende, som går lige bag mig i skoven.. På billedet her, står hun i midten sammen med søster Birka og kigger op på mig – hun er den mest hvide og Birka den mest røde.

Den 3 .marts 2011
Lille Cookie er død - hun fik kræft, blev opereret, men blev snart syg igen, så vi måtte sige farvel til hende.
Tak for den tid, vi fik sammen med dig lille Cookie.
-

In memoriam

Vores kære lille Anas
 *27.9.2008 – 4.6.2009*

 
Vi har mistet vor kære lille ven Anas – hvalpenes robuste og muntre centrum og Jens Peters og min skønne lille uldtot – altid villig – kærlig og glad.
Anas blev smukkere og smukkere dag for dag og udviklede sig så stille og roligt i en for os helt forunderlig retning,
som  vi næppe kunne fatte – altid imødekommende og lydhør og opsat på at blive vores drømmehund.
Men i denne uge sluttede hans liv – i fuld knop lige før blomstring.
Anas blev ramt af toget udenfor vores hus og stod ikke til at redde.
Men han døde ikke alene.
En banemand hjalp mig med at lægge Anas på en båre og kørte ham til dyrlægen,
som straks gik i gang med at stabilisere ham. Jeg sad hos ham i 2 timer og samtlige timer
havde Anas sit smukke lille øre rettet mod mig.
Hans tro på og tillid til at mor klarede det var på intet tidspunkt svækket og han sov ind i visheden om,
at når han vågnede ville han have fået det bedre, han trængte bare til at hvile sig lidt - det havde mor sagt…

Vi er desorienterede, hvalpene har mistet deres centrum og Jens Peter og jeg er rystede og ulykkelige over,
at det ikke lykkedes os at beskytte vores lille hund mod denne grusomme skæbne.
 
 Berit – hundenes og min gode ven sendte denne hilsen til Anas i går og det bliver afslutningen på mine ord om Anas:
 
"
Lille Anas du skal vide, at du er i mine tanker. Dit liv blev alt for kort, men du lever videre i tankerne hos os, der nåede at kende dig." Berit – galgo Victorias og Olivias mor
 
Alt godt til alle mennesker med god vilje
Jens Peter og Kirsten

Tilbage til Borzoi-living første side
-

Foto: Anas som hvalp taget af Britta Malony.

In memoriam

Anastasi var vores første borzoi, som vi mistede da han kun var 3 år gammel på grund af knoglekræft.
Vi vil aldrig glemme ham og til hans minde tog vi 2 kasserede borzois og 1 eksemplaget borzoi, for at gøre noget godt for nogen midt i sorgen over tabet.
Vi har stadig Birka, Annabirk og Cilla, som idag er sunde og raske og nogle dejlige piger, som vi har stor glæde af.
Anas var en stor og stærk dreng på 8 måneder, da han kom til os, som ingen træning havde fået og som endte med at blive drømmehunden.
Jeg tror, at han smiler i hundehimlen over den udvikling
som han startede.

-
Anas som 3 årig.

-
Foto: Anas, da han kom til os i en alder af 8 måneder.

Email: bakthygesen@borzoi-living.dk

Tilbage til start.
Til Borzoi-living4 - om den sociale borzoi...