Spændende besøg hos Hanne Böckhaus
        KENNEL EIKICA    

Turen til Lolland er lang - her fra Silkeborg, så det planlagte besøg hos Hanne trak ud, men endelig blev det realiseret og af sted drog Poul Erik (Rottweiler-ven fra hundeskoven med sin Rottweiler Carlos) og mine 2 unghunde Alexia og Alexandra bag i bilen - der var desværre ikke plads til flere.  
Poul Erik skulle besøge en kennel med Rottweiler-hvalpe og købe også et pragteksemplar, som Hanne har med til udstillingen i Nyborg, hvor vi så henter det lille vidunder hjem til sin nye far og Carlos.  
Hanne og hundene, æslerne, kattene, hønsene og duerne bor et pragtfuldt sted - tæt på vandet for enden af en vej. Der er ro, stille veje og flinke naboer.  
 

Den røde træbygning er ´FRUEHUSET` hvor løbske tæver bor sammen med veninder og har egen store indhegning med egen hundelem. Fra løbegården er der direkte adgang til et meget stort indhegnet eng-areal, hvor hundene tilbringer mange gode timer med at løbe, lege og gå på opdagelse.

Som Poul Erik så præcist sagde, så er her ikke noget at komme efter hvad angår dyrenes trivsel og levevilkår, for som Hannes kæreste Lars siger: "Hun har styr på det...”




Som det også fremgår af billederne, så mangler der ikke gode liggepladser eller selskab - trods det store antal hunde, og bemærk hvor god foder og pelsstand samtlige hunde er i! Jeg fatter ikke, hvordan hun gør !!!
Alle hunde er afbalancerede, venlige, tillidsfulde og frie.
De gamle hunde får særbehandling og ekstra af alt. Her bliver de falmede stjerner ikke glemt, men får i stedet agtelse fra de andre hunde og ekstra guffer fra Hanne, kærtegn og de bedste liggesteder, så der er ikke så underligt at Hanne har flere gamle hunde, for det er et godt sted at være en gammel hund.





Jeg må erkende, at Hannes hunde har det bedre end mine og det gør lidt ondt, må jeg indrømme!
De 2 borzoi hvalpe, som Hanne købte af mig er så glade og afbalancerede at det er en fryd at observere. De genkendte mig straks og hilste med stor hjertelighed på deres "gamle mor", men kærligheden til Hanne overstrålede alt.

Hanne har lavet store løbegårde til hundene, som er til fri afbenyttelse via hundelemme. Der er låger overalt og direkte adgang til det meget store og indhegnede eng areal, hvor alle hunde dagligt kommer på oplevelsestur.
Ingen af Hannes hunde lever afsondrede i stalde eller bure.

En ung pige fra egnen kommer dagligt og går tur med hundene - 2 af gangen i en time på skift, så de også ser noget andet end det hjemlige. Hun var en kompetent hundelufter skal jeg love for med styr på, hvis tur det var.
Hanne og Lars er meget gæstfrie trods alle pligterne og det store arbejde med alle dyrene. Efter den lange køretur stod Hanne klar med lækre pandekager, varm kaffe og gang i lækker aftensmad i ovnen!!!
DET VAR BARE SÅ HYGGELIGT og vi nød weekend’en i fulde drag.

Hanne giver og giver og ingen mangler noget eller får for lidt -
HVORDAN GØR HUN??? Jeg fatter det ikke!!!
Kirsten

Glædelig meddelelse!
Annabel starter et helt nyt kapitel i sit liv den 19. august, klik og læs her: Annabel-er-Anna.htm

Den 22. juli
FORFRA/BAGFRA  Kirsten med 10 hunde, (5 borzoi, 3 galgo, 1 schæfer og en welsh corgi), har været i hundeskoven.
Sommeren er over os og jeg har af og til "sommergæster"! Mynderne er så dygtige og accepterer fremmede hunde så fint.
Desværre er de fleste fremmede ikke så dygtige til at gå pænt i snor, men det lever vi med - mynderne og jeg!
 
Atlas og Alexia i den gule sofa. Sødt par ikke?
 
Alexandra, Santos og Birka i den sorte sofa. Santos ligger lunt og godt under Alexandra.

Kære venner af det gode hundeliv
Kim Christensen fra Als har valgt at dele sin og borzoi'en Jarof's historie med os - og for det siger jeg ham hjertelig tak.

Kim valgte at investere det som de færreste formår og evner i en dybt angst hund.

Kim var ikke bekendt med, at det forholdt sig sådan, da han overtog den unge han på 2,5 år
og havde ingen erfaring med racen borzoi, men som han siger, ja, så var der ikke noget alternativ til
at han tog hånd om Jaroff´s problemer  - og hvordan det gik,
kan I læse om her i Kim's gribende beretning:
http://kim-christensen.dk/privat/sj.htm

To sider af samme sag…
 Interview om dyrevelfærd på radioens P1, i programmet TRO OG EKSISTENS kl. 8-9 - hør genudsendelsen lørdag den 24. juli
med professor i bioetik ved Københavns universitet Peter Sandøe – formand for det dyreetiske råd og Kirsten Bak Thygesen, borzoi-living.
Interviewet foretages af journalist og teolog Anders Laugesen www.udblik.dk
 Hilsen Kirsten
Se link: www.dr.dk/P1/Troogeksistens/Udsendelser/2009/07/06150842.htm

BORZOI HVALPE TIL EFTERÅRET HOS DWORJANIN BORZOIS!
Der kommer et nyt kuld borzoi-hvalpe i Schweiz i september, som jeg gerne vil anbefale til danske borzoi interesserede,
som kun vil have stue-opdrættede og vel-socialiserede hvalpe.
De er efter russiske Vaskes Wega og Ungarske Pannon Zoltan.
Hvis nogle af mine læsere er interesserede i en sådan hvalp, vil jeg anbefale at kontakte Isabel Schickli i god tid, da der allerede er flere som har reserveret en hvalp efter dette skønne par.
Pannon Zoltan er multi Int. Champion og World Winner, men bedst af alt en pragtfuld venlig og omgængelig hund,
som Agnes Koppany's hunde jo er.
Hilsen Kirsten
www.dworjanin.ch/welpen.htm

Nyt fra søndag den 5. juli:
 En dejlig dag...
 
Alexia skal jo fortsat til Århus dyrehospital nogle gange om ugen for at få skiftet forbinding af de mest kompetente i landet.
Et lille brud på en myndes ben eller fod er mere omfattede end som så, da sår følger under gipsen og forbindingen, hvis ikke det er en meget kvalificeret person som lægger forbinding og gips. I starten skal det skiftes hver anden dag, så hver 3. Og derpå hver 4. og så fremdeles, så det er omfattende og vi skal jo også køre fra Silkeborg til Århus, så der går meget tid med det.
For at udnytte tiden tager jeg altid flere hunde med, som på skift er med inde hos dyrlægen, mens Alexia får skiftet forbinding (det tager en time og er simpelthen kunsthåndværk), som jeg selv assisterer med. Hundene færdes efterhånden hjemmevant på dyrehospitalet og oplever en masse, både med andre dyr og mennesker.
I sidste uge mødte vi en myndefrænde Kim Christensen fra Als med sin smukke hjortehundedreng. Kim var, som vi myndefolk jo altid er, beklemt ved at den lille dreng skulle bedøves, men vi kan jo ikke helt udgå det og så er det rart at være et sted,
som har erfaring og viden om nogen på området.
Kim og jeg drog til den gamle by i Århus for at bruge ventetiden.
 Der var så hedt og ingen skygge, hvor vi kunne parkere, så vi tog 4 borzoier med ind på det gamle by museum.
Jeg spurgte ved billetsalget og der var absolut ingen problemer i det.
Hvor er det dog et smukt sted - huse, blomster, træer, heste osv. Jeg elsker at være omgivet af sådan en arkitektonisk skønhed og bedre blev det af at mine smukke hunde var med og var så uendelig søde og hyggelige. De hilste venligt og imødekommende på alle de mennesker, voksne som børn, der kom for at hilse på dem og beundre dem og nød tydeligvis at være med og opleve noget nyt.
Jeg spurgte på en hyggelig cafe, om vi måtte sidde ved at ydre bord med hundene og få noget koldt,
svaret var, at vi måtte da være overalt og en yndig og kvik ung ekspeditrice kom med dejlig koldt vand til hundene, som også der blev meget beundrede og gav anledning til mange beretninger om folks hunde.
Hunde åbner mange døre og fjerner mange forbehold mellem mennesker.
De rører også i de fleste tilfælde menneskers følelser på den fineste måde.
Det var en dejlig dag i Den Gamle By og takket være Kim er dagen blevet for eviget, som I kan se her.
Jeg havde Ivolgo papa, Atlas, Alexia og Alexandra med.



Fotos Kim Christensen.
 Hilsen Kirsten

Den 30. juni:
KORTIK i Danmark, en fortsættelse... En hilsen fra Lene, Kortiks "mor":

"Tak fordi I ville bruge en dag på os. Vi har alle tre nydt det meget. Hvor er det rart at vide, at Kortik kan fungere sammen med andre hunde - vi vil jo gerne have, han fortsat på alle måder er en social hund". Som det fremgår af billederne er Kortik en rigtig familiehunde. Han spiller en lykkelig rolle i 4 generationers liv i Hedensted og selv det lille barnebarn, som var meget bange for hunde elsker sin Kortik, som også er hendes - erklærer hun, og bange ser hun bestem ikke længere ud på billedet.

Hilsen Kirsten

Nyt den 16. juni
Billederne med Kortik er taget i dag i Hedensted hundeskov sammen med Lene og Ulrik og min veninde Karin.
Kortik tog det i stiv arm, at der pludselig var en mindre invasion i hans hus af Atlas, Alexandra, Sonata og Birka og de legede både i haven og i hundeskoven.
Kortik var meget høflig og delte sine tyggeben med fætre og kusiner og venner, så mine hunde havde en fantastisk dag og var så glade og afslappede, da vi kørte hjem.
Vi har aftalt, at vi skal ses mindst en gang om måneden, så vore hunde kan have glæde af hinanden fremover.


Hilsen Kirsten

Kortiks vej til Danmark
- ny afsnit nedenunder!
Begyndelsen af en helt speciel pinse ventede os denne fredag, hvor vi skulle til Schweiz for at hente vores borzoi: Kortik på 7 mdr.
Kl. 13 var dagens arbejde slut, og vi var klar til afgang.

En tur på 1148 km. ventede. Men hvad vi ikke vidste var, at alle andre tilsyneladende også ville ud at køre på netop dette tidspunkt, så ordet ”stau” blev en alt for kendt del af vores tyske ordforråd.
Efter mange timer på de tyske motorveje valgte vi at overnatte på et gasthof i Reith, hvor en venlig dame tog imod os kl. 22.

Vi var ikke kommet så langt som forventet, men en blanding af mange biler og vejarbejde skabte en del problemer, så …..
Heldigvis landede vi et dejligt sted med en værtinde, der var villig til at stå tidligt op,
så vi kunne få morgenmad, inden turen gik videre. Vi ringede til Isabel, som var meget forstående, da vi meddelte, vi blev forsinket,
og kl. 14 kørte vi forventningsfulde ind i Isabels indkørsel.
Vi fik en dejlig modtagelse af Isabel, som er en fantastisk kvinde, og af hendes 10 hunde, hvoraf den ene snart skulle blive vores.

Endelig mødte vi ”vores” hund, som i første omgang var ret reserveret i modsætning til de andre hunde, men heldigvis tøede han hurtigt op, og vi havde to gode dage sammen med ham. Isabel inviterede os (sammen med Kortik) en tur op til hendes alpehytte, som havde en helt fantastisk udsigt. At solen skinnede, gjorde ikke oplevelsen dårligere! Isabel lavede en helt speciel salat af ost, pølse og løg – den var så god, at den burde eksporteres. Efter en flot rundtur i bjergene, hvorfra vi både kunne se til Tyskland og Østrig, viste Isabel både, hvor hun var vokset op – et dejligt sted ned til en stor sø, og Oberzuwil, som havde en utrolig flot gammel bydel.

Den sidste aften ordnede Isabel papirerne, så vi uden problemer kunne få Kortik med over grænsen, og efter en begivenhedsrig dag gik vi tidligt i seng, da vi ville køre tidligt næste morgen.
Kl. 5 ringede vækkeuret, og efter en hurtig kop kaffe og en ”hyggepakke” til Kortik gik turen mod Danmark.  
Denne gang gik det let –begrænset trafik og ingen lastbiler og kilometerne blev hurtigt lagt bag os.
For Kortik var det ikke helt så let. Han hylede lidt i begyndelsen, men efter kort tid faldt han til ro og begyndte selv at springe ind i bilen efter luftepauserne. Han betragtede nu helt klart bilen som sin sikre hule.

  Endelig hjemme i Hedensted, hvor Kortik hurtigt faldt til både ude og inde.
 

En STOR tak til både Kirsten og Isabel for en dejlig hund - Lene Nielsen, Hedensted. 

Kortik i Danmark
Da Kortik kom ind i sit nye hjem, gik han en grundig runde i alle rum i stueplan, hvor alt til vores store glæde med det samme blev taget god. Det var en tillidsfuld og glad hund, der derefter erobrede haven. Hvert træ blev undersøgt, og efter kort tid lagde han sig med et ben fra Isabels godtepose midt på plænen.
Resten af aftenen forløb roligt. Vi havde fortalt vore børn og børnebørn, at han skulle fredes den første aften, da han allerede havde oplevet meget de sidste par dage. Så vi gik tur og hyggede i fred og ro inden sengetid.
Natten gik over al forventning. Vi lagde hans madras, som han kendte fra bilen, i soveværelset, og han lagde sig med den største selvfølgelighed der og sov hele natten.

Næste morgen begyndte rutinerne. Morgengåtur, mad og hvile. Alt forløb planmæssigt, men det var tydeligt, han gerne ville være sikker på, en af os var synlig hele tiden. Det var vi indstillet på, så alt forløb godt.
 Senere på dagen kom vores børn, som ikke kunne vente længere, og igen opførte Kortik sig som om, han altid havde boet her.

Han var venlig, men også reserveret i begyndelsen.
Men efter kort tid blev der spillet bold i haven. Dejligt at have en hund, der vil lege.
At Kortik var vant til trapper fra Isabel, vidste vi, så da han næste dag ville op på 1. sal, mente vi, det var helt ok (havde spærret af til nu). Og op gik det helt fint. Men da han skulle ned!!! 
Vi forsøgte med godbidder på trapperne, men selv om mundvandet løb, så turde han ikke.
Vi forsøgte at løfte ham ned, men 32 kg hund måtte vi opgive, så vi ringede til vores svigersøn, som så klarede opgaven.
Nu er trappen børne- og hundesikret i et stykke tid.
Allerede efter få dage skulle Kortik passes hos vores datter, da vi skulle til et stort weekendarrangement.
Det forløb helt uden problemer. Vores svigersøn indhegnede haven, så Kortik også der kunne løbe frit.
Han opførte sig eksemplarisk og var så træt af at lege med de mange børn, der kom til for at se ham
(han sprang også i trampolin!!), at han sov hele natten og store dele af næste dag.
Kortik har den sidste tid mødt mange voksne, børn og hunde, og hver gang har han været rolig og interesseret.
Ikke kedelig, ikke bange, men reserveret på den gode måde. 
Èn ting kan dog få han helt op på mærkerne: harer! 
Ved vores sommerhus er der meget vildt, og på en enkelt aftentur mødte vi et rådyr og 4 harer,
det kunne få ham til at trække i remmen.  
Vi tror ikke, han har oplevet vand før, og det var et sjovt syn at se ham i vandkanten, hvor han først blev bange for bølgerne, men senere forsøgte at fange dem. Han er nu helt vild for at gå tur på stranden –heldigvis noget vi er fælles om, så vi glæder os til mange lange traveture sommeren igennem.

 PS Kortik blev hentet fra den Schweiziske opdrætter, som hedder Isabel Schickli Dworjanin borzoi: www.dworjanin.ch.
Hun har opdrættet min Ivolgo, (far til hvalpene) som taler for sig selv -Kirsten

Udsagn af Yvonne McGehee, kennel Valeska Borzoi in Idaho, USA:

"Borzoi who never get to run free are as sad as any zoo animal who never gets to live in it's native way. The world is a different place from what it was when the sight hunting dogs developed, and there is little real place for them now;
that certainly brings up the question of whether we should breed them at all. I always thought I was a preservationist; but now, just as with those who preserve wild species who are at the edge of extinction because their habitat is gone, I have to wonder what kind of world I am preserving them, for. :-(
Yvonne McGehee, kennel Valeska
(Se websiten med fantastiske fotos her: http://personal.palouse.net/valeska/ )

Den 19. maj:
Jeg sender lidt billeder fra denne uge i hundeskoven, hvor vores gode
hundeveninde Lis har fået en ny hvalp, da hendes dejlige "Lærke" desværre døde som 6 - årig for nylig.
Søde lille Sally retriever er slet ikke bange for alle de 8 store mynder, som hun møder hver dag og Lis er super dygtig til at introducere hende på en fin måde til den store verden. Sally er i skoven her dag i 2 timer,
desværre er ikke alle hundehvalpe lige heldige.

Den 15. april: Mine to dejlige drenge Alex og Sasja (okay Hannes!!!) er blevet til et par smukke og venlige drenge, som slægter deres far Ivolgo på, så dem er jeg sikker på, at Hanne fortsat vil have glæde af.
 Ivolgo er en dejlig rolig og fornuftig hund og det har hans små drenge arvet og man kan tydelig  se på deres øjne, hvor rare og milde de er.
 De lever sammen med mange hunde, og det valgte jeg frem for at sælge dem til at være ene-hunde, da det forekommer mig at være et ensomt liv for en borzoi. Jeg har haft flere henvendelser fra venlige mennesker, som var interesserede i mine hvalpe, hvilket jeg er meget taknemmelig for, men flere havde ikke andre mynder og end ikke andre hunde, og da jeg er af den overbevisning at hundeselskab er en afgørende faktor for en hunds trivsel i langt de fleste tilfælde, valgte jeg at sælge mine 2 små han-hvalpe til Hanne, da de hos hende får både kærlighed, samvær med andre hunde, en masse udendørs løb og leg på hendes store indhegnede arealer, som man kan se på hvalpenes egne sider, og små-udflugter med Hanne og Lars til hvalpe-træning og besøg hos mormor og meget bedre kan et hundeliv da vist ikke være...

Den 13. april:
Vi havde en meget vellykket tur til Hvinningdal i dejligt vejr.
Der var en fin stemning mellem alle hundene - Italienere, borzoi, welsh corgi og schæfer, som store forskelle til trods legede hyggeligt med hinanden. Imponerende som de små mynder leger helt uproblematisk med andre hunde - også store hunde.
Hannibal og Samuel (Gittes drenge) snakker med Rita - mor til de to små Italiener piger Annie og Minnie - Welsh Corgi'en er min nabo hund som er en af mine meget nære hunde-venner. Max schæfer, Minnie Italiensk mynde og Alexia Russisk mynde.

Mynde-ven Arne Duelund Nielsen med sin Rita og Rita-baby Minnie og th. Max og Alexia i fuld firspring

Tv.: Alexia.

Rita og Annie og th.: Arne med Rita og Anni i genforening med en glad Minnie, som er Gittes hund.

Min veninde Susanne med Max, Gitte (mor til Minnie) og hendes søn, Cookie - welsh corgie, Alexia, Rita, Annie og Kirsten efter endt skovtur på en smuk forårsdag i godt menneske og hunde selskab.

De sidste 4 fotos: Arne Duelund. Se flere fotos fra "Minnies" ejer her:
www.blytt.dk:80/?Italian_Greyhound:Hundetr%E6f_i_p%E5sken_09

Anas og Alexia alene med i byen!
 Jeg har været på shopping i Grovvare centret i dag med Alexia og Anas og det syntes de var meget spændende. Alle duftene blev ivrigt undersøgt og de mange mennesker som var der i anledning af forårets komme, blev også nysgerrigt studeret - og nogle var søde og roste de små og sagde, at de var smukke - og det synes de vist også selv. Ekspedienten gav guffer, så hun var populær og bemærkede, at de vist havde glemt alt om mig.
 
Bagefter kørte vi i hundeskoven og det syntes begge hunde først var mærkeligt, men så vænnede de sig til det og syntes, at det var spændene at være lidt som andre hunde vi møder - ikke en flok, men som en helt almindelig dansk hund med et menneske - ok, der var godt nok 2, men det er jo også næsten almindeligt!
Jeg tænkte, at da vi var de eneste i skoven i dag, ville jeg benytte lejligheden til at træne opmærksomhed, så vi brugte alle de parallelle stier til det. Jeg gik rask frem og hundene drønede afsted foran, så drejede jeg rundt og gik hurtigt den anden vej og sådan blev vi ved op og ned af stierne og sommetider på tværs gennem skoven til den næste sti, så hundene skulle virkelig holde øje, hvis de ville følges med mig - og det ville de. Det blev til en sjov leg for os alle 3 og til sidst var hundene med straks jeg drejede rundt og gik den modsatte vej, så det var et par trætte hunde jeg havde med hjem, men også stolte, fordi de havde været dygtige.
Jeg ser mange eksempler på at mange hunde ejere forsømmer at træne dette med deres hunde og drøner rundt i skoven efter hundene i stedet for omvendt, som det burde være, og det vil jeg ikke, så vi træner dette og fokus en del og har meget fornøjelse af det.
Kirsten

Nedenunder: Velfortjent hvil med galgo Sonata som hyggetante.

LÆSE OM LURE COURSING I JYLLAND den 4. april her.

Venlig hilsen Kirsten

NYT den 24. marts:
lidt billeder taget idag af Jan Rasmussen
Det daglige optog til Lysbro hundeskov, dog uden Ivolgo i dag, som er hos sin "storebror" Jens Peter. Hundene går altid pænt og hensynsfuldt - også når vi møder andre hunde - selv de små bjæffende af slagsen, og katte har vi selv, så de er ikke noget særligt.
I starten lærte jeg hundene, at også fremmede katte ikke skal jages, ved at fortælle dem, at "de er mors!" og det kender de jo til bevidstløshed, for det siger jeg om mine katte, høns og kanariefugl plus alle de ting, som en hund kunne fristes til at bide i, så disse ord har en magisk virkning på mine hunde.


 
Alexandra er 6 mdr. på fredag og er en både smuk og dejlig hund at have med at gøre. Hun forstår alt og samarbejder med den største selvfølgelighed. Jeg havde ikke troet, at en hvalp/ unghund kunne være så nem - altså bortset fra Ivolgo, som også var så nem - så nem og stadig er det,men han er jo en Isabel ( Dworjanin hund), som forklarer meget vedr. sind og adfærd, men at jeg skulle være så heldig at få flere af hans slags, havde jeg end ikke drømt om.

Alle har været så dygtige og har fortjent en godbid.

Alexandra hilser på en ny ven, mens Max ser til. Th.: Atlas og Alexandra undersøger hvad der er foregået her og med hvem.

Fine Alexandra

Hvalpene er nu blevet 5 måneder
og udvikler sig støt og roligt i den ønskede retning.
Jeg har jo ikke præsenteret mine hvalpe, som udstillings stjerner først og fremmest, men som gode og fornuftige familie-hunde som det primære og jeg synes, at det lykkes mig at vise borzoien, som en yderst velegnet familiehund, hvor vi færdes. Jeg får meget ros for hvalpenes adfærd og selvbevidsthed og det er jeg selvfølgelig glad for. Her vil jeg tillade mig at indsætte en mail fra Susanne, efter vores fælles tur i dag, den 2. marts:
 
Allerførst, mange tak for en DEJLIG oplevelse. Jeg er imponeret over den ro og naturlighed, hvorpå hundene omgås. Det kan man se på deres kropssprog. Dejligt at se jer igen, Kirsten. Igen imponeres man over, den ro dine hunde besidder. De påvirker Max på en god måde. Det hele passer ham så godt! - Og dine hvalpe, opfører sig mere fornuftigt end langt de fleste voksne hunde, meget imponerende... Skønt du har mange hunde, har du på forunderlig - og tydeligvis en helt personlig kontakt til dem alle. De søger hver især din accept løbende... Ja, du kan da ikke undgå at blive varm om hjertet mange gange over dagen, med så mange, som har brug for dig og elsker dig overalt på denne jord! Så kan man måske også lige klare det sidste ekstra...
På den lange bane, tænker jeg en del på, at Max (min schæfer) omgås hunde, som ikke får noget dårligt frem i ham, og det gør dine hunde så absolut ikke, tværtimod. Ikke at der ikke må være uenigheder, lidt snerren her og der. Det ville være unaturligt andet. Men hans faste venner, skal helst være gode for ham og omvendt. Ja, det er vel som med børn, man ønsker dem godt/sundt og befordrende selskab! - Max har haft en SKØN dag, han sover nu veltilfreds!

Kan man blive andet en glad, når folk udtrykker så meget glæde over at være i selskab med ens hunde??? nej vel, for det er jo det det hele handler om for mig, at hunde får et godt liv med masser af gode oplevelser sammen med deres mennesker og andre hunde. Hunde kan lære at omgås hinanden på fredelig vis og det er disse billeder et eksempel på. Hvis deres mennesker er rummelige og tager godt imod andre hunde, så gør vore hunde det stort set også altid, eller hvis det er en stolt og harmonisk han, ja, så ignorer han da bare den anden i de fleste tilfælde og sådan skal en han jo gøre.
 Jeg holder meget af at se forskellige racer sammen og finde fodslag, så man kan lege og have det sjovt - selv om man er så forskellige.
Der findes ingen bedre træning end turene i hundeskoven og møderne med mennesker og hunde. Når folk stopper og hilser på mine hvalpe og lader deres hunde møde dem, siger jeg altid tak, for det er guld værd for deres videre udvikling og gør dem godt rustede til livet.
Hilsen Kirsten (Alle fotos nedenunder er taget af Kurt Høegh - schæferhund Max's far.)

Kirsten skriver den 9. februar:
Besøg i Akkerup
Den. 8. februar lagde Birthe og Aase hus til et lille borzoitræf på Fyn! Se fotos her.
Plus nye fotos fra Hanne den 17. feb.

En smuk solrig vinterdag mødtes hvalpene fra Silkeborg igen med hinanden og der var stor gensynsglæde.
Hanne havde 5 forskellige mynderacer med - borzoi - greyhound - hjortehund og ulvehund og jeg havde 2 slags med - galgo og borzoi.
Vi havde en dejlig eftermiddag i Birthes lune etalier, mens hundene løb rundt og legede udenfor i de gode omgivelser, plads og en forsvarlig indhegning. Når de så lige trængte til en pause og lidt hygge med os, kom de ind og lagde sig rundt omkring og imellem hinanden. Nogle havde aldrig set hinanden før, men det var ligegyldigt, derfor kunne man godt putte og lege.
Birthes drenge tog venligt imod invasionen af fremmede hunde og var faktisk lidt skuffede, da vi drog af igen, og især Kozya kiggede langt efter alle legekammeraterne, da der blev sagt farvel.
Vi aftalte dog at mødes igen, når vejret bliver lidt mildere, så mynderne kan fortsætte, hvor de slap og vi andre kan fortsætte samtalen om vore skønne hunde,dele erfaringer og lære af hinanden.
Endnu en fordom blev gjort til skamme - nemlig den, at man ikke kan forvente, at det kan gå godt med kuldsøskende i samme husholdning. Thrine spurgte til det og vi fik en grundig snak om emnet og nåede frem til at 3 af os som var til stede - Hanne, Birthe og jeg som  tilsammen har flere hold kuldsøskende af forskellig afstamning  absolut ingen problemer har haft  med det - snarere tvært imod. Men igen er der ingen entydige svar, da den specifikke ejer og de pågældende hvalpe samt samspillet mellem hund og ejer afgør - i dette spørgsmål, som i alle andre, om det er en succes eller ej, men i vores tilfælde har det ubetinget været en succes.
Birthe understregede flere gange, at forløbet og en hvalps udvikling er op til ejeren og at hundes behov generelt er meget og godt samvær med sin ejere, så det er en prioriterings sag og noget, som man i høj grad selv har ansvar for og andel i, hvordan dette forløb skal udvikle sig.
Hunde bliver stort set, som vi vil have dem. Er man selv social og viser et godt eksempel, som Birthe har gjort fra starten med sine borzoi-drenge, ja, så får man sociale og omgængelige hunde.
Hannes hunde er vandt til at leve i flok og komme med på skift til udstillinger eller på ture ud i det danske land, så hendes hunde er meget venlige, søde og sociale og det er en fornøjelse at se hendes mynder lege med andre og så lige slå et smut forbi mor og Lars og få en knuser, kærlige knap og gode blikke der ikke har travlt og så afsted igen - ud til gutterne og lege videre...
Annabels familie er jo ny i vores mynde sammenhæng, men mener at have fundet hunden og racen som lige er dem, så det er noget der tyder på ,at Annabel ikke bliver ved med at være enebarn ret længe og at vi har fået en ny, men blivende familie med i vore lille "eksklusive" kreds af myndefans i Danmark. Nu venter de bare på at få lov til at blive medlem af Myndeklubben.
Annabel var meget glad for at se sine søskende og de andre hvalpe og er en meget sød lille hundepige, som spreder lys og kaldet smilet frem, da hendes glæde og positive syn på hundelivet er så smittende.
Alexis "Alex" er en virkelig flot hanhund, som lur mig, om han ikke bliver en rigtig udstillings stjerne med de vinkler!!! En flot fyr, som er kommet i de rigtige hænder, da han fortjener en ejer som vil udstille ham og samtidig giver ham så meget kærlighed, som han mener, er en hunderet! Også Lars afslørede at Alex er en lille yngling og jeg så skam godt, hvordan han lagde forkroppen og hovedet på Lars´skød flere gange.
Alexander "Sasja" er en blød og kærlig lille dreng - en virkelig sød lille hund med det smukkeste ansigt og udtryk. Han er ikke så stor som Alex, men jeg tror, at han bliver en rigtig smuk borzoihan og kan nå at indhente meget endnu på det vækstmæssige område. Noget tyder på det, når man ser hans gode ben og fine store fødder.
 
Mange tak til Birthe og Aase, fordi I ville se os og tak til Hanne og Lars, Thrine og Henrik for at I ville køre så langt for en eftermiddags samvær i Akkerup, så Birthe og Aase også kunne være med. Helge kunne desværre ikke komme denne gang, men forhåbentlig til næste gang.
Kirsten .......Klik for fotos

Fotos fra den 11. januar:
Mor's små ulveunger/borzoi-hvalpe følger så fint med også uden at  være i snor.



Th.: Atlas og Alexia 3,5 mdr. i hundeskoven. Er de ikke smukke?
Hvalpenes første dag i en Hundeskov!
Den 10. januar 2009: Så indtog Silkeborg afdeling af Borzoi-banden Hvinningdal hundeskov og man hyggede sig gevaldigt. Atlas påtog sig rollen som flokkens forsvarer overfor andre hunde, nu da pappa Ivolgo ikke var med - hold da op - spændende hund. Anas derimod er en pivskid, som hængte i mors skørter og Sonatas', men var såå dygtig til at gå i snor og til at komme straks mor kaldte. Det var de andre nu også. Alexandra var også meget dygtig og fornuftig og nød at snuse, lege og løbe. Alexia er så tryg og lydig og nem på alle måder - Kirsten
Fotos: Britta Maloney