borzoi løber vildt af bare glade
Mindal, Ivolgos far, i fuld fart ved havet, mens Isabel fuld af beundring over hans kraft og hurtighed ser til.
 

Den kollektivt tænkende, følende og agerende borzoi...

Borzois af godt opdræt er meget nemme hunde - og  af natur ikke individualister, men kollektive i hele deres væsen. De jager sammen og supplerer hinanden i naturen, den hurtige går frem - den langsommere afskærer byttet bagfra! Hvordan ved de, hvem der skal gøre hvad og hvordan aftaler de det? Vi må atter erkende, at ikke alt kan måles og vejes, som vi vesterlændinge ellers så gerne vil.
Spørgsmålet forbliver ubesvaret.


Borzoi'en har en kollektiv tænkning, de er som de mange lemmer på det ene legeme. De aflæser hinandens mindste vink, alt bemærkes og alle stemninger fornemmes og de kommunikerer over afstand som ulve forfædrene. Dette gælder også, når de lever i en flok, som også omfatter mennesker. Din borzoi læser dig som en åben bog, føler med dig, er trist, hvis du er det, er glad, når du er det. Er du syg, rykker de sammen om din seng.
I har et fælles projekt - et fælles liv - I bliver ét.
Også menneske psykologien kender begreber som kollektiv tænkning og fælles sjæl. Noget indikerer, at visse natur mennesker besidder disse, da der ellers er fænomener, som er mere end vanskelige at forklare.
 
Ikke alle mynder er så lidt individualister, som borzoi´en, nogle jager alene og disse typer kan være langt vanskeligere at kontrollere i det fri uden snor, men langt de fleste mynder kan lære at være fri og ikke løbe væk fra ejeren, men i stedet drøne rundt om ejeren i en stor  cirkel.

Det gør mine og jeg jubler og ler højt - alt imens jeg roser dem højlydt for at løbe så hurtigt og flot. Mine mynder (borzoi og galgo) elsker denne højlydte anerkendelse for deres løbs-evner  og disse stunder er dagens højdepunkt for os alle. Når jeg råber anerkendende ord til hundene, giver de det en ekstra tand - løber endnu hurtigere og smukkere og er indbegrebet af den russiske vind over stepperne (sabaka barsaja - hunden der er som en vind over stepperne = borzoi) og de elsker denne anerkendende godkendelse af deres natur.
Efter løbs-opvisningen går hundene stille og roligt sammen med mig resten af den daglige tur i det  fri.

Mynden er gennem århundreder fremavlet med henblik på at hjælpe mennesker med at ernære sig selv og deres familier, derfor er den først og fremmest en jagthund med fremragende løbs-egenskaber og  den vil altid yde sit bedste for sin flok. Den kan bevæge sig flere km væk fra  sin herre/ flokfører, men stormer tilbage så snart opgaven er løst. Igen  tænker den ikke individuelt men kollektivt. Den ønsker at udfylde og fortjene  sin plads og kommer tilbage med byttet eller vogter det til ejeren når frem og  afliver det.

En Valeska borzoi "Cazimir".
Valeska Shining Sea "Cazimir" på 5 mdr. løber i sne. Rey og Yvonne McGehee i Idaho USA har venligst givet borzoi-living tilladelse til at bruge disse to fotos af Cazimir øverst og nederst, to af deres Valeska borzoi løbende i det fri. Læs hvad Yvonne skriver under "Nyheder" og se websiten med fantastiske fotos her: http://personal.palouse.net/valeska/
En Valeska borzoi "Cazimir".
Til hundetræning bliver man opmuntret til at bruge godbidder eller legetøj til at motivere sin hund til at lystre og komme, når  man kalder. Jeg har altid brugt knus og ros, for det er det, der giver en hund som borzoien den største motivation, ifølge min erfaring. Jeg har prøvet godbidder, da det jo er det, man gør, og tænkte, at jeg nok var for gammeldags, men er vendt tilbage til min gamle motiverings faktor -  knus og ros, og det virker med en borzoi, som i den grad ønsker flokkens anerkendelse. Er man ude i det fri er borzoien næsten ligeglad med godbidder, den er vågen og tændt på naturen, ser alt, hører alt og er lykkelig med sin flok.

 På grund af racens udprægede sociale natur er det så let at leve sammen med flere borzoier - de samarbejder, hjælper og udfylder deres plads i flokken. Jeg forstår dem, tror jeg, så meget som man nu kan, når man er en anden art - og de forstår mig. De forstår mange ord og tegn.
Det overrasker mig altid, hvor hurtigt opfattende de er.
 
Når jeg har skrevet dette indlæg til dette borzoi forum, skyldes det, at jeg er blevet bevidst om, hvor få mennesker i Danmark, der giver deres mynder den frihed,
som jeg mener, at vi skylder dem.
Dette finder jeg særdeles bedrøveligt, da mennesker som ikke tør give deres borzoi eller andre mynder den frihed til at løbe hurtigt og imponerende på forsvarlige steder, som de jo kan og elsker, snyder både sig selv og hundene for pragtfulde oplevelser som også er med til at skabe en stærk bonding mellem hund og menneske.
Når du viser din mynde tillid og slipper den løs jævnligt, er du en god flokfører, som giver din hund et liv som er en mynde værdigt.
Vi  må aldrig glemme at racen skabtes til mere end at pynte i vore hjem og har  krav på, at vi ikke kun tilgodeser egne behove, men også hundens behov for at kunne udfolde det som de er bedst til - nemlig at løbe og bevæge sig kraftfuldt og smidigt, så er de i deres rette element og fylder til gengæld dit hus med ro og harmoni til glæde og inspiration for dig selv og enhver gæst.
- Kirsten
Læs mere om hvordan du kan slippe din mynde i naturen her.

Tilbage til Borzoi-living første side