borzoi-living.dk
Hvorfor slås hvalpe og bider hinanden?
Alle er velkommen til at sende et indlæg, historie, artikel mm til denne side.
Dog reserverer Borzoi-living retten til at forkorte eller undlade at bringe indsendte bidrag.

Mor og søn leger mens far ser på
Foto: Mor "Dina" er forsigtig med tænderne når hun leger med en af sine hvalpe.


Hvorfor slås hvalpe og bider hinanden?
Når hvalpe leger, bider de hinanden og leger, at de "dræber byttet" osv. Ofte tager de "kvæler tag" så man til tider bliver ret alarmeret, når man ser det, men de lærer og øver sig i de færdigheder, som de skal bruge i naturen, som voksne - som var de vilde hunde! Det ved alle hundeejere, vist nok!!!
Denne slags lege er vigtige for alle unger af næsten alle pattedyr - især de der skal nedlægge byttedyr som voksne.
Men noget som mange mennesker overser er, at hvalpene samtidig lærer hvor hårdt man kan bide, før det går galt og giver et sår.

To hvalpe leger
Foto: To hvalpe "dræber hinanden"på skift.

Faktisk  kan det være skadeligt IKKE at kunne lege med søskende!
Vilde hunde og ulve o.l. er bestemt ikke tjent med, at de sårer hinanden. Der er ingen dyrlæger til at sy dem sammen! Derfor har de udviklet, ikke kun det rige kropssprog som de har, hvor de bl.a. truer ved at vise deres tænder, knurrer, blotter maven for at pacificere en aggressive artsfælle, osv. osv., men ikke mindst, de lærer, hvordan man bider UDEN AT SKADE.

Man vil kunne høre, at hvalpene under lege piber indimellem og den der fik smerter giver den anden den kolde skulder i nogle minutter og ofte ser man, den der bed gå rundt som om den er lidt ked af det. De bliver begge skuffede over, at den gode leg sluttede så brat.
Men de lærer hvorfor og at man skal "holde inde", hvis man vil lege godt og lidt vildt med et kammerat eller to.

På denne måde lærer hvalpene fra første færd, at være "blide" i munden overfor hinanden, og dernæst overfor andre hunde og såmænd også overfor børn, så man ikke kan se det mindste bidsår bagefter - de "napper"  let i stedet for at bide til.

Italienere leger
Foto: En voksen italiensk mynde med sin nye husven, en italienere hvalp på 5 mdr. De leger "dræb den!", mens de venter på at det er deres tur på en
Lure coursing dag!
Trods den "haj-tænder" opvisning man ser her, har de aldrig skadet hinanden, men er bedste venner!

Eksempel 1
Når hvalpen er "enebarn".
En jeg kender meget godt, fik et greyhound kuld. Til deres stor skuffelse, kom der kun een hvalp - en tæve.
Jeg kan tydelig huske, at hun fortalte mig en dag, efter at den havde "fightede" en anden under et løb på væddeløbsbanen, hvordan den IKKE var en god hund - sammen med andre hunde, og at den havde meget lidt forstand på leg osv. og bed hul i familiens andre mynder til tider!
De andre voksne, som de havde den gang, havde ikke interesseret sig ret meget for den som hvalp, og legede stort set ikke med den og den blev superforkælet - på den forkerte måde. Alle føjede den så den hurtig blev til en lille tyran! Den hvalp var alt andet end en succes - simpelthen fordi den ikke havde haft nogle søskende at "øve sig" på, og ingen hund gad sætte den på plads.

Jeg er sikker på at mange hundebid som er  "for slemme" simpelthen er det fordi hunden ikke er øvet i "forsigtige  bid".
At bide i visse situationer er en del af hundens udtryksmåde og det kan man ikke tage fra  dem, det ligger i dem alle. Så hvis man tager en "enlig hvalp" til  sig, så SKAL man give den en legekammerat (helst mange) fra de omkringboende andre hunde, som er villige til at lege. (Eller på anden vis finde legekammerater til den.)
Men husk dog altid at "lige børn leger bedst".
Uden denne socialisering risikerer man at få en særling!

Eksempel 2
Når hvalpen HAR lært hvordan man bider blidt.
Vores første whippet "Jiffy" måtte til tider holde til, at vores yngste søns bedst ven, (de var ca 7 år gammel), som ikke havde nogen dyr, kunne komme styrtende ind i stuen fra skolen, hvor hunden måske sov tungt, og ville give den et mægtigt knus!
Selvfølgelig gjorde jeg alt for at undgå dette, men drengen ville ikke høre efter. Han var bare glad for hunden.
Så skete det en dag, som er så typisk for mange ulykker i hjemmet med hund og børn, at han vækkede hunden med sine anmasende kærlighed, men Jiffy vil ikke have ham og vil bare have fred.
Inden jeg kunne gøre noget, så jeg ham bide drengen utrolig lynhurtigt, så man havde svært med at se det, 3 - 4 gange hele vejen ned ad hans ene arm. Jeg styrtede frem og råbte "NEJ!" til hunden og bad drengen, som stadig kærtegnede hunden, om at træde tilbage fra sofaen hvor han havde kastet sig ovenpå hunden, og sagde "Se!!!! Han bider dig for at få dig til at holde op!!!" Drengen svarede, "ja, men det gør ikke ondt!"
Han kunne ikke forstå "budskabet" fra hunden - simpelthen fordi det ikke gjorde ondt!!!
(
Gad vide hvor mange andre børn har overset en hunds - for os voksne tydelige -  advarsels signaler gennem tiden???) "Nå!" sagde jeg vredt, "du vil have at han bider dig TIL BLODS, før du respekterer ham og trækker dig lidt tilbage?!"
Han kunne heldigvis se, hvad jeg mente efter at vi havde diskuteret det lidt. Hans arm var helt fin, fordi hunden ikke havde bidt til, men kun markeret, for at advare om hvad det næste skridt kunne have været!
Der skete aldrig noget lignende igen og min søns ven blev meget mere hensynsfuld. Jiffy blev 12 1/2 år gammel - og så fik han  desværre en hjerneblødning.
(Måske et det derfor de kaldte whippets for "Snap  dogs" i England for flere hundrede år siden? De ER meget hurtige med bidetøjet!) Foto: Min yngste søn med Jiffy. Han skulle hjælpe "stille hunden op", som til udstillingsfotografering!


Min yngste søn med Jiffy
Jiffy var en hund som havde leget MEGET med sine søskende og andre! (Han legede også med alle hunde under hundeture med os.) Vi fik ham da han var 6 mdr. gammel og opdrætteren havde beholdt søsteren og en bror og havde tilmed også gravhunde og gravhundehvalpe, som han måtte lege med hver dag, så han var ekspert i at bide blidt!!! Derfor var han i stand til at sige på hundesprog, "Skrid  med dig - eller jeg bider til!" - uden at skade, (eller skræmme, desværre!!!) min søns ven i det mindste.
Min ældste søn med Jiffy
Foto: Min ældste søn på 10 år med Jiffy!
Jeg tænker tit på de hundebid man hører om, om ikke mange af disse hunde er blevet "snydt" for at lære hvordan de kan bide forsigtigt, og at de muligvis kun kender til at bide klodset og "dræbende", som de vil gøre det overfor et byttedyr eller fjende, når de griber hårdt fat i det?

Jeg er temmelig sikker på, at alt for mange hunde ikke får denne chance til at lære tidlig i livet, hvordan man kan bruge tænderne nænsomt - og det er ellers et vigtig led i hundes opdragelse for deres videre liv, at denne hæmning bliver opøvet, mens de er hvalpe. Mange unødvendige skader og de efterfølgende aflivninger måske kunne have været undgået...
Janet, www.mynder.dk


Pascal (hvid galgo) har sit store gab rundt om den lille hvalp Miguels hoved i et lade som om bid og drabeligt ser det ud, men der var aldrig den mindste rids i den forsvarsløse hvalps hoved - trods denne favorit leg som blev leget igen og igen til stor moro for begge hunde. Hundenes erfarne ejere greb ikke ind, så den lille hvalp fik lov til at lære en hel masse af sine ældre "hundesøskende". Indsendt af Charlotte Munck.

Skriv til Kirsten, hvis du har kommentarer til denne side:
bakthygesen@borzoi-living.dk
Tilbage til start.
Til næste side om den sociale borzoi...