borzoi-living

Myndeklubbens coursing arrangement i Bjerringbro d. 4.4.2009
coursing regler
var en meget vellykket begivenhed, som var professionelt udført af en gruppe frivillige med Karin Jansz i spidsen.
Vejret var med os og solen skinnede næsten for meget (!!!) - i hvert tilfælde for de russiske mynder, men for vi andre var det årets første næsten sommeragtige dag og en sand fornøjelse.
Mod en beskeden betaling for at deltage fik vi flere timers meget hyggeligt samvær med andre myndefolk og dejlige hunde i skønne omgivelser. Hjemmebag var der også sørget for af en betænksom sjæl og dejlig kaffe, så alle forudsætninger for en berigende dag var tilstede.
Stemningen var god og hyggelig og helt uden konkurrence moment, så samvær og fællesskab var i højsædet.
Tak til Myndeklubben og frivillige for dette flotte arrangement, som varmt kan anbefales til folk med løbeglade hunde.
Læs om coursing nedenunder her.



Arnes hunde og jeg: Arne Duelund Nielsen med sine skønne små Italienere - Rita og Anni, og Kirsten med 3 borzoi - Ivolgo, Dina og Alexandra og en enkelt galgo - Sonata. Skønt at nyde solen med kaffe og lækker kage i godt selskab med Arne og de små Italiener-piger! (Fotos Arne Duelund Nielsen)

NB nogle basis coursing regler ses her.

Foto af Annabel i fuld fart under sin første coursing: Lise-lotte Knudsen.

Her er nogle LC dato'er at vælge imellem
(ikke alle har adresse endnu) www.myndeklubben.dk/index.php?OpenPage=coursing/trae.html
 Se også billeder fra Bjerringbro i gårcoursing.flyingdanes.dk/#1.0

Lure Coursing - den naturlige jagt
skrevet af Karin Jansz, FCI Komité sighthound races and coursing repræsentant for Danmark. Mere info om Lure coursing steder og datoer mm. findes på Myndeklubbens website med datoer for coursing i 2009: www.myndeklubben.dk Fotos nedenunder: Heidi Taymyr Holm


Den naturlige jagt, forfølgelsen af et stykke vildt til byttet er nedlagt (the kill), har været forbudt i mange år.
Mennesket har forsøgt, at give mynden en anden mulighed for at bruge sine evner ved at arrangere hundevæddeløb.
Dog er baneløb en sølle erstatning for den rigtige jagt. Derfor har man forsøgt, at finde frem til en måde, hvor myndens naturlige instinkter bliver plejet og hvor man på den bedst mulige måde kan efterligne en rigtig harejagt.
Således er man kommet frem til coursing.
Der er mange muligheder: Over stok og sten, så det ligner den naturlige jagt mest muligt, på fodboldbaner eller andre jævne arealer, hvor et parcour bliver lagt ud sådan, at at de skarpe sving ligner harens naturlige adfærd, eller som i England og Irland hvor man bruger levende harer, på et afgrænset område. Som grundlag for alle forsøg, har man haft det ønske at give hunden en erstatning for den rigtige jagt

.
Hvad skal man lægge mærke til når man ser en 'coursing' ?
Haren vil forsøge at blive den forfølgende hund kvit så hurtigt som muligt.
Er hunden hurtigere end haren vil den indhente haren og forsøge at komme op på siden af den og derfra angribe og dræbe haren.
I angrebsøjeblikket bliver hunden nødt til at sætte farten ned og dette udnytter haren ved pludselig at ændre retning, helt op til 90 grader.
Harens korte forben og enormt lange og stærkt vinklede bagben, gør den ekstrem hertil. Nu må hunden forsøge at følge med, da haren ved denne afværge manøvre har fået et nyt forspring. Dette spil fortsætter, indtil en klog erfaren hare finder et smuthul eller det lykkedes for hunden at fange og nedlægge haren.
Det er ikke nemt, at overføre disse forhold til et coursing parcour.
Egentligt skal svinget komme ganske kort før angrebet. Det vil betyde at hunden drejer meget tæt på rullen (kunstigt sving), og dette kan være farligt for hunden og derfor gør man af sikkerhedsgrunde afstanden mellem hund og hare (skind) lidt større ved svinget. Et tidligt sving, fører til at hunden kan afkorte sit sving og meget hurtigt kan komme op til haren igen.
Derfor må afstanden mellem rullerne være relativ stor. Dertil kommer at i coursing løber hundene parvis. Mynderacer der er vant til at jage sammen og instinktivt jager sammen (greyhound, saluki, borzoi), udvikler i "par-jagten"  udpræget grad samarbejde,
den ene driver byttet frem og den anden fanger det og dette gør byttedyrets muligheder mindre. Derimod jager afghanere alene og den vil selvom den er sammen med en andre, forsøge at fange byttet selv.

RACESPECIFIK ADFÆRD
Da vore mynder er forskellige i deres måde at jage på, der er dem som jager alene og dem som jager sammen, er det dommernes opgave at tage hensyn til disse racespecifikke forskelle og at være opmærksom på og bedømme efter disse forskelle.
Afghaner jager alene, den fanger byttet på en helt anden måde end de andre mynder. Når den i fuld fart kommer op på siden af haren, sætter den tempoet ned og slår til. Erfarne afghanere varierer undertiden deres fangstteknik, - de placerer sig stadig på siden af haren, men slår til i fuld fart.
Borzoi jager sammen med andre. Den adskiller sig fra de andre mynderacer derved at afsættet med det kraftige bagparti har en overvægt, så man næsten får indtryk af at  hunden springer. Borzoi's arbejder meget godt sammen, den langsomste trækker sig nemlig ud til den ene side, og overlader den direkte forfølgelse til den hurtigste. Den fanger byttet bagfra, ved pludselig at springe frem.
Deerhound (skotsk hjortehund) jager sammen med andre. Stor og stærk løber den med store spring og god fart. Den har stor udholdenhed, og trods dens størrelse og høje vægt er den meget adræt. Dens fangststil er ikke kendetegnet ved pludselige fremspring, men den øger stadig farten indtil den indhenter byttet og fanger det.
Greyhound jager sammen med andre. Irsk Ulvehund jager sammen med andre. Den har på grund af sin størrelse og høje vægt problemer med at følge byttedyret, når det pludselig ændrer retning. Derfor er det gennem dens målrettede samarbejde og store udholdenhed, at den opnår gode resultater. Saluki jager sammen med andre. Den benytter sig ikke af at kulminere med hastigheden, men løber til gengæld i et jævnt tempo indtil den når op til byttet. Den øger heller ikke farten for at angribe byttet, men venter til byttet løber sig træt og indhenter det så, stadig i det  samme jævne tempo.
Sloughi jager sammen, de omringer og driver byttet imellem sig. Den er i besiddelse af en udpræget løbs og jagt lidenskab, parret med mod, ubarmhjertighed og udholdenhed. Det er oftest den forreste hund der udfører “the kill”, mens partneren holder situationen under kontrol.
Whippet jager alene, den løber direkte efter byttet, indhenter og nedlægger det. Den arbejder aldrig bevidst sammen med en anden hund, d.v.s. den løber ikke parallelt på den ene eller den anden side af byttedyrets flugtlinie, sådan at den kan fange byttet, når dette bliver tvunget til en retningsændring.
Myndeklubbens website, hvor du ka finde coursing datoer og steder: www.myndeklubben.dk
NB nogle basis coursing regler ses her.
Lure Coursing i Sverige: Til alle interesserede i lure coursing her er link til LC i Sverige: www.lure-coursing.se
Lure Coursing i Tyskland: En link til LC i det Tyske Myndeforbund: www.rennhund.de/dwzrv/index.aspx

coursing
Jeg var så heldig at kunne være med til Lure coursing i Schweiz under mit besøg hos Isabel Schickli,
hvor jeg hentede Ivolgo hjem til Danmark for to år siden. Hans mor er coursing champion.

coursing
coursing

coursing
Dober-Kopp Lille Foukssia, Ivolgos mor, under et coursing stævne i Schweiz om sommeren. Fotos: Barbara Wickli.
coursing

Tilbage til forsiden
Email: bakthygesen@borzoi-living.dk