Den 6. februar:
Da flere har spurgt mig om min holdning til kamp/muskelhunde, har jeg valgt at skrive lidt om dette emne.

Jeg ved ikke, om I er bekendt med dette web sted, men da jeg selv har haft glæde af det og af de meget sobre artikler med relevante links, videresender jeg det, så I også har mulighed for at have glæde af, at kunne orientere jer i spørgsmål om for eksempel kamphunde/muskelhunde, som et udvalg i regeringen jo har behandlet i længere tid med hjælp fra opdrættere, dyrlæger, dansk kennelklub og andre kyndige på området. Det tyder på, at der kommer en anbefaling med forbud mod import og avl af 14 racer.
Jeg synes, at DKK´s holdning i sagen er fornuftig med baggrund i fakta og vil anbefale, at I læser deres udtalelse, da det jo er et problem, som vi må forholde os til i disse år. Læs: www.dansk-kennel-klub.dk/337/1/1/3182

Her et uddrag af teksten fra DKK's side:
"I Tyskland (hvor pitbulls og en række andre racer er forbudt) påstår disse ejere, at deres kamphunde er blandinger af boxer og labrador og de gør tilværelsen usikker for andre hundeejere. Andre ejere er rystende uvidende om, hvad de har indladt sig på. De mener, at hvis bare hunden får kærlighed nok, så bliver det en god hund og de bliver ulykkelige og chokerede, hvis deres hund forvolder skade.

Hunde er ”designet”
Ind imellem hører man i debatten udsagn som ”At påstå, at kamphunde er farligere end andre hunde svarer til at påstå, at alle finner stikker med kniv.” Sammenligningen er forkert. Alle vores små 400 forskellige racer er ”designet” til specielle formål – enten af naturen eller ved menneskers mellemkomst. Vi har hunde, som er eksperter i at hyrde får. Vi har hunde, der er eksperter i at tage stand for en hønsefugl. Vi har hunde, der er eksperter i smide en ræv ud af en grav. Vi har hunde, der eksperter i at trække en slæde i 40 graders kulde. Vi har hunde, er eksperter i at fastholde storvildt under jagt eller i at slå rotter ihjel. Vi har hunde, der eksperter i at holde vagt.
Pitbulls er designet til at slå andre hunde ihjel.
Mennesker har kombineret stærke kæbe- og halsmuskler med hurtighed, høj grad af aggressivitet over for andre hunde, lav smertetærskel og stor udholdenhed. Man anvender betegnelsen ”gameness” (Wikipedia: In dog fighting breeds gameness is valued as it gives the dog the ability to maintain the attack in baiting, despite ripped flesh, dehydration, exhaustion or broken bones. As one writer describes it, "Game is the dog that won’t quit fighting, the dog that’ll die in the ring, the dog that’ll fight with two broken legs." The scope and method of training to develop a game dog varies dramatically depending on the level and experience of the dog-fighter.)

Ikke sort/hvidt men et spektrum
Normalt er aggression mellem artsfæller noget dyr udviser f.eks. for at få en rival til at fjerne sig fra mad, hundyr eller et jagtområde. Uprovokerede overfald vil jo bringe arten i fare for at uddø. Når en hund uprovokeret angriber en anden hund og/eller ikke respekterer en overgivelse, er der noget grundliggende galt med adfærden.
Kennelklubbens artikel om anbefalingerne........................"

Min holdning er:
Jeg har inderligt ondt af de omtalte racer og synes, at det er en skændsel at mennesker designer sådanne racer – stik imod naturens egne "ønsker" og fornuft. Disse racer bør ikke opdrættes, men udfases, da det ingen mening har at "lave" den slags hunde og slet ikke for hundene selv, som selvfølgelig er absolut uskyldige og er blevet frarøvet en naturlig hundeadfærd, takket være nogle menneskers onde vilje, grådighed - og i enkelte tilfælde - naivitet.

Disse hunde har i mange, mange tilfælde skrækkelige liv og lever under kummerlige forhold hos mennesker, som bruger dem som våben og trusselsmiddel i kriminelle miljøer. Kan man klandre bestemte racer for dette forhold? Nej, bestemt ikke! Opdrættere og endda dyrlæger har påpeget det forhold, at enhver hund kan gøres til en tikkende, omvandrende bombe, hvis den bliver behandlet tilstrækkeligt dårligt og det vil enhver med hundekendskab da også nikke bekræftende til og vi anerkender da også, at vi mennesker har en kedelig tendens til at udpege syndebukke, samt at vi ikke kan lovgive os ud at det faktum, at i visse miljøer i vores samfund vil der altid være våben og aggressive hunde.

For år tilbage var det andre racer som blev syndebukke og misbrugte i disse grupper.
Vi husker sikkert alle de stakkels Rottweilere, som havde den funktion, som de såkaldte muskel/kamphunde har i dag. Rottweileren er i dag blevet "stueren" og avlen reflekterer, at der ikke længere efterspørges særligt aggressive individer, men fornuftige og omgængelige familiehunde, som vi med fornøjelse møder i hundeskovene.
Hvad har Rottweileren og Amstaffen for eksempel da tilfælles?
Ja, begge har jo en imponerende muskulatur og et bid med et fantastisk tryk, som kan forvolde enorm skade på mennesker og andre dyr. Forskellen er, at Rottweileren er "lavet" til at vogte kvæg, og kamphunden er lavet til at slås mod artsfæller i ækle hundekampe. Begge kan misbruges, da de knytter sig ekstremt til deres ejer og vil gøre alt for at tilfredsstille ejerens ønsker – uanset hvordan denne behandler dem.
Ser vi helt objektivt på problemet, kommer vi dog ikke uden om, at statistisk set er der væsentlig større antal blandt de 14 racer, som har lavet uprovokerede overfald på andre hunde og mennesker end nogen anden race og problemet er, at når det går galt, ja så går det alvorligt galt og end ikke ejerne har været i stand til at stoppe hundene, når overfaldet er startet.

Visse eksemplarer af racerne er selvfølgelig fornuftige og har glæde ved andre hunde, og jeg har da også mødt flere i hundeskovene, som jeg har tiltalt venligt og tilladt mine hunde at lege med.
Men de individer, som vi møder i hundeskoven, er jo heller ikke det største problem, da de typisk har ejere, som vil deres hund det godt og i øvrigt gør deres bedste for at hunden skal få et godt hundeliv – som hund sammen med artsfæller.
Problemet er blot, at racerne jo ikke er designet til at nyde samvær med andre hunde, så dem der gør det, er jo ikke de racetypiske – heldigvis for dem, og spørgsmålet er, om man nogensinde kan være helt tryg ved selv disse?

Jeg ved det ikke, men er det ikke selv – desværre, for her er et område, hvor jeg frygter, at kærlighed og god opdragelse ikke kan garantere ret meget.

Venlig hilsen Kirsten
www.borzoi-living.dk

Få mere at vide fra: netdyredoktor.dk/sw73248.asp - deres Nyhedsbrev februar 2010.

Det første mailsvar er allerede kommet den 5. februar:

Hej Kirsten.
Tak for disse artikler om dette prekære emne.
Jeg har hele tiden haft den samme holdning som DKK angående disse hunde. Hundene er født til at slås med andre hunde og det gør de uanset hvor megen kærlighed de får.
Jeg faldt i snak med en anden hundeejer forleden dag og hun fortalte, at hun måtte aflive sin kamphund, da den lige pludselig gik amok. Hun erklærede, at hun aldrig ville have den slags hund igen. Hendes nuværende hund er en blanding, men ingen kamphund i den.
Tusinde tak for disse saglige artikler, der med al tydelighed illustrerer det, de flest af os godt er klar over, omkring disse racer. Det er sørgeligt, at de er avlet til at kæmpe med andre hunde, men man kan ikke pille det fra dem - uanset hvad man gør - lige så lidt, som man kan tage jagtinstinktet fra en mynde.

Lisbeth Mønsted Larsen
whippet og greyhound-ejer

Mine tanker om kamp- og muskelhunde.
 
 
I forhold til DKK´s beskrivelse af muskelhunde og deres indstilling til dem, så er jeg enig.
 
I forhold til indstillingen til arbejdsgruppen er jeg også i store træk enig, men mener ikke at
det kan stå alene, ligesom der, efter min opfattelse, er nogle huller som ikke er afdækket.
 
For det første er DKK meget påpasselig med ikke at nævne racer, der nævnes kun Pitbull, som, så vidt jeg ved, i forvejen er forbudt i DK. Dette er selvfølgelig af hensyn til ikke at komme i konflikt med de mange medlemmer DKK har, som er ejere af muskelhunde eller af blandinger heraf.
I øvrigt mener DKK at have statistik for at de hovedsagligt er blandinger som forårsager problemer. Jeg kender ikke statistikken tilstrækkeligt, til at vide, om dette er korrekt eller ej.
DKK vil, i stedet for at pege på deciderede racer, hellere lave en kategorisering ud fra en række billeder. Dette er der, på sin vis en god ide i, men det kan godt risikere af ramme hunde af bl.a. Mastiff racerne, som på ingen måde muskel- eller kamphunde, men som kan tænkes uretmæssigt, at blive opfattet som så.
 Alt i alt bliver den største vanskelighed i forhold til restriktioner eller forbud, hvem der skal håndhæve disse, og ud fra hvilke kriterier.
 
Hele problematikken omkring det evt. at forbyde visse racer eller blandinger, synes jeg er svær, fordi jeg mener, at hvis nogle racer forbydes, vil en bestemt gruppe mennesker, bare finde sig en anden race, som de kan gøre til "potensforlænger". Jeg ved godt, at der i muskelhundene, er gener for en decideret aggressivitet mod andre hunde, men jeg har svært ved tanken om, at vælge nogle racer helt fra i DK.
Jeg er nok mere fortaler for, at alle hundeejere skal tage et hundekørekort, så de er klædt på, til at vide, hvad det er de har mellem hænderne. Det ville besværliggøre anskaffelsen af muskelhunde for de "forkerte" mennesker, og det ville generelt gavne alle hunde, at deres mennesker blev klogere på det, at have hund. Evt. dette kombineret med nogle særlige forholdsregler for hundehold af muskelhunde eller andre racer, som kræver en særlig håndtering, af hensyn til sikkerhed.
 Jeg synes at debatten er vanskeliggjort af, at den har sin overvægt på følelser, i stedet for på facts.
Som eksempel vil jeg gerne henvise til en artikel fra Ekstrabladet fra sommeren 2009, hvor det beskrives, at blandingshund af schæfer/boxer/rottweiler som går tur i snor, bider en ældre kvinde på 85 år i låret, så hun må på skadestuen for at få plaster på.
Artiklen afsluttes med en bemærkning om, at statsministeren, på baggrund af den pågående debat ang. kamp- og muskelhunde, vil undersøge mulighed for forbud mod eller restriktioner i forhold til de store dyr.
 
Hverken schæfer, boxer eller rottweiler er at karakterisere som en muskelhund, og ingen af dem er heller på listen over de 14 racer som arbejdsgruppen er ved at tage stilling til. Altså mener jeg, at pressen bidrager til, at der debatteres ud fra misvisende facts.
 
Igen, så vil en uddannelse som medfører, at man tilegner sig et kørekort til hund, uanset hvilket race man har, bl.a. bidrage til, at alle hundeejere bliver klædt på med viden, både i forhold til deres egen hund, og til hunde generelt. Og det vil kunne bringe en debat, som den pågående, op på en mere faktuelt niveau, og flere vil håndtere problematikker omkring hunde ud fra facts i stedet for hovedsagligt følelser.
         Ann Hemmingsen
        Engesvang d. 28 febr.

Kære Kirsten
Jeg har, som ofte før, kigget rundt på din super informative hjemmeside.
Da vi ejer én af de 14 racer der står på listen man arbejder med i hunde udvalget, og desuden har jeg selv været aktiv i Dansk Terrier Klubs Bull Image Gruppe – synes jeg, at jeg fluks vil gøre opmærksom på dennes hjemmeside, hvor der er masser af information tilgængelig , udelukkende baseret på fakta og veldokumenterede undersøgelser:
www.bull-image-gruppen.dk/
Mange hilsner
Bettina D Jacobsen

Den 6. marts: Hermed lidt mere at tænke over i vores ”kamphunde debat”!

Desværre finder jeg den ide med “kørekort til hund” utopisk tænkning.
Bilister skal igennem en meget mere omfattende køre eksamen, og trods det, er der altid nogle der kører uden kørekort, og mange som er elendige bilister. Vi mennesker er SÅ forskellige!

1) Spørgsmål melder sig om HVEM der skal have hundekørekortet?
Det må vel gælde ALLE hundeejere, gode som dårlige, fra “vanrøgterne” til højt anset hundeinstruktører?
Fra folk som er på nippet til at købe deres første hund, til en hundeejer med 30-40-50 års erfaring?
Fra man er f.eks 12 år gammel med sin første hvalp fra far og mor til man er 95 år eller mere med sin småfede pekingeser på 13 år, som stavrer med rollatoren ned til postkassen og tilbage hver dag - eller den der blot har en “gårdhund” lænket udenfor stalden, som aldrig forlader bopælen??
Alle de overstående eksempler SKAL i forvejen betale den lovpligtige Hundeforsikring for hver hund, hvert år - og nu også et Kørekort i x-antal år? Måske skal det fornyes, når man fylder 70 år - for at se om man er blevet for senil til at eje en hund?

2) Lærer man virkelig noget ved at bestå en køreprøve til hund – hvis man er den dumme og/eller ligeglade type?
Et certifikat er ingenting værd, hvis det hele blot går ind af det ene øre og ud af det andet!

3) Hvad kommer det til at koste?
At være hundeejere er frygtelig dyrt i forvejen.

4) Hvem skal undervise og udstede “Kørekortet”?
Jeg tror næppe at de nuværende hundeinstruktører kan klare den opgave at instruerer over en million hundeejere over hele landet indenfor en overskuelig fremtid?
Hvor får de deres uddannelse fra i en vis fart og vil de være lige dygtig?
F.eks.: Nuværende lydigheds instruktører kan være meget mangelfulde i deres kendskab til visse racer og den hensigtsmæssig træning af samme. Jeg, og mange andre myndeejere har været ked af at bemærke dette. Fordi mynder så sjældent er tilmeldt til lydighed, kan man oftest være uheldig og få en ellers dygtig instruktør, som ingen kendskab har til myndens specielle sind, hvor kæft, trit og retning, enkelt ord kommandoer plus ryk i snoren, kan få dem til IKKE at ville samarbejde. Eller, som den hurtigste, bliver mynden jagtede langt væk af 14 andre hunde i frikvarteret!
Så det kan også være, at Kørekort til Hunde instruktører skal have en meget dybtindgående kendskab til alle racernes individuelle særpræg og psyke? Dette kræver MEGET af instruktøren, men er nødvendigt for en nybagt ejeres skyld. Det kan ikke nytte noget at få Kørekort til en hønsehund, når man har en mynde – eller en mastiff?
Det bliver et enormt problem!

 - Alt dette ståhej for at “ramme” den brøkdel af hundeejere, som egentlig ikke burde have hund og som nok enten vil snyde sig til et kørekort eller helt undlade at skaffe sig et?
For det at have kørekort er ikke noget man vil kunne SE på folk, vel?
Netop disse få hundeejere, som ofte har disse meget omtalte ”farlige” racer, som kræver et mere indgående og nærmest naturlig intuitivt kendskab til deres type, psyke og tankegang for at holdes ansvarligt, (oftest noget man helst skal være født med og have stor erfaring med), kan nok ikke lære nok om at være bedre hundeejere på kun få timers undervisning?
Erfaring med hunde spiller også en stor rolle og erfaring tager, som bekendt, mange år at erhverve!

Vi kan udstede “Kørekort til Hund” lige så tosset vi vil – vi vil aldrig  kunne eliminere den type menneske som helst ikke skulle have hund og som desværre ofte har en, for dem, “uheldig” race.

Langt det enkleste tiltage og det nemmeste at håndhæve, vil være at indføre “båndtvang” for ALLE hunderacer på alle offentlige steder, (undtagen Hundeskove, stranden om sommeren og visse parker ol. hvor det kan være skiltet. Her bliver der en vis form for "selvjustits", hvor aggressive hunde ikke vil kunne komme.).
Samtidig, for en liste af de racer som vi VED har været opdrættet specielt til hundekamp før i tiden, (eller som ligner sådan en som er f.eks. en krydsning af samme), SKAL have mundekurve permanent på lige så snart de træder udenfor deres bopæl.
(Uanset hvor ”sød” den ellers er!)
Ingen hund tager skade af at gå ture med en mundkurv på.
Og at gå med sin hund i snor på offentlige steder i sikkerhed, burde være nærmest en selvfølge - og gælde alle.

Disse to tiltag bakket op af kæmpestore bøder for de der blæser på reglerne, kunne hjælpe os meget!

Så kan alle mennesker holde lige præcis den race de allerhelst vil have (for i den sidste ende, burde man kunne eje en hvilken som helst hund, hvis det er det man vil) – og de potentielle farlige racer bliver sat lidt ud af drift via mundkurv og snor så alle kan slappe af sammen med dem.

Men jeg ser frem til at læse andres ideer!
Janet Frimodt-Møller

www.sighthound.net