borzoi-living

Mor med Ivolgo
Ulrik og Kortik sender en sommer hilsen til os alle fra Juelsminde, hvor Ulrik går tur med Kortik - eller er det Kortik der går tur med Ulrik???

Den gode borzoi-ejer,
hvem er det?

Har det noget med alder at gøre? Nej!
Har det noget med fysiske kræfter at gøre? Nej!
Har det noget med velstand at gøre? Nej!


Betyder disse nej'er da, at alle da kan blive gode borzoi-ejere? Nej igen!
Selvfølgelig er ungdom, fysiske kræfter og velstand goder, som kan gøre livet lettere og dermed også livet som borzoi-ejer, men her vil jeg tillade mig at citere min hundekyndige ven Svend Villumsens kloge ord om lederskab "en hunds tillid er ikke noget du har krav på, den skal du gøre dig fortjent til og evnen til lederskab sidder ikke i body-builder-staturen,
men i de små grå".
Ergo handler det  altså om evnen til lederskab, intelligens,
mod og god hunde-fornuft.
Har disse egenskaber noget med alder at gøre? Absolut ikke - snarere tvært imod, vil jeg sige.

På billederne ses eksempler på mennesker i en høj alder, som min mor og Birthe Knudsens mor Aase, som begge nærmer sig 91 og begge damer besidder ovennævnte kvaliteter og håndterer borzoien som en leg.
Min mor siger til og fra og har ingen problemer med respekt blandt mine 13 mynder, men min mor fører sig også assertivt frem (trods ryg-sammenfald) og så er der ingen diskussion - uanset alder og fysik. Faktisk er det sådan at borzoi'en, som andre natur-hunde, jeg har kendt - deriblandt mine Siberian Huskies - har en udpræget sans for ældre menneskers skrøbelighed og oftest vil indrette sig på det.
At se mine hunde gå ned af trapper med gamle mennesker taler sit tydelig sprog...
Borzoi'en er absolut egnet til ældre mennesker, som besidder den gode hunde-fornuft, da racen er rolig og behagelig at være sammen med indendøre.
Borzoi'en farer ikke rundt og glammer, men lægger sig roligt og snart spreder dens ro sig til rummet og gæster nyder dens majestætiske værdighed.

Hvis borzoi'en får en daglig tur i hundeskoven, hvor den kan have samvær med andre hunde, er dens motionsbehov dækket. Dog må jeg lige minde om, at den skal også have en god indhegning hvor den bor, så den kan komme ud, når den trænger til det uden at kunne løbe ud og komme til skade.

Hunden er fra naturens hånd kodet til at underlægge sig den bedst egnede leder og ikke til demokrati, hvor den enes mening og vilje er ligeså god som den andens.
Nej, for hunden er verden sort/ hvid og jo tydeligere vi er som hunde-ejere, jo mere du skærer reglerne for din flok ud i pap, des tryggere, gladere og friere er din hund.
Hvis du ved med dig selv, at du ikke vil være en leder for din flok, fordi det ikke passer med din opfattelse af verden, ja, så egner du dig ikke som borzoi-ejer, da borzoien er en lynhurtig, meget stor og meget stærk jagt-hund, som kan udrette stor skade på andre dyr og selv komme alvorligt til skade uden lederskab.

At slippe sin borzoi fri, som man skal og bør, kræver mod og lederskab først og fremmest og med disse ord vil jeg runde dette afsnit af med endnu engang at understrege at de kvaliteter som det kræver, at være en egnet borzoi-ejer er evnen til godt lederskab og mod.
Et aspekt, som ikke er behandlet her er borzoi'ens udprægede sociale natur, som jeg vil behandle under den aktuelle overskrift på en anden side.

Mor med Ivolgo
Her ses min 90 årige mor sammen med Ivolgo.
Han har forstand på at gå forsigtigt og langsomt.
Mor og Jens Peter
Min mor og søn hygger sig i stuen med hundene.

Billedet nedenunder er af  Birthe Knudsen på Fyn og hendes mor Aase på 90 år, som vi besøgte kort før mine hvalpes fødsel.
De har 2 skønne borzoidrenge, Kazmir og Koztya på 1 år, som har gået til hvalpetræning og ringtræning og er så sociale og dygtige, at det er en sand fornøjelse at besøge dem med min galgohund.
Birthe's hunde kan alt det, som det siges, at borzoier/mynder ikke kan lære!!!
Så Birthe er noget af en ekspert på området
og en forbilledlig borzoi ejer.


Hos borzoi venner

birthes 2 hunde
Birthes to hunde Kazmir og Kozkya.

Naboerne går en tur

Tilbage til start.
Til næste side om
den sociale borzoi...

Billede til venstre af hvalpenes far Dworjanin Ivolgo og deres moster Annabirk sammen med et nabo par Elly og Vagner, som går tur med Ivolgo og Annabirk hver mandag efter at have mistet deres egen højt elskede schæferpige Freja.
Vagner er over 80, (jeg tror godt vi må sige det her!)
så det siger en del, at han kan gå med en stor Borzoi-han.
Når Elly er på engelsk kursus, går han alene med dem begge, den tur, som han plejede at gå med Freja og det er omkring kirkegården, hvor graverne er meget glade for mine hunde og giver dem godbidder. Uanset om Vagner møder andre hunde eller katte på turen, går mine hunde, som de har lært, som om de ikke har set dem, bare forbi og fremad - man må godt være lidt stolt af dem ikke?
Hvor er det skønt, at ens hunde kan være til glæde og gavn for andre mennesker på den måde. Jeg er jo selv et menneske med social bevidsthed og det smitter af på mine hunde, så de også er sociale både overfor mennesker og andre hunde.

Email: bakthygesen@borzoi-living.dk