Anna er nu 10 mdr. og har lige fået sit 3. hjem – denne gang hos myndefolk med et stort hjerte for hunde generelt og i særdeleshed for nødstedte hunde
så Anna er i gode hænder.
 
Fotos ovenover og tv. Anna slapper af i køkkenet. Th. sammen med Lars
Anna har været meget underdanig før i tiden, men den underdanige positur indtager hun ikke hos Charlotte og Lars.
Det er ikke nødvendigt! Der er hun ligeværdig.
I stedet har hun fået nogle myndekærester og en sød lille blandings veninde Pippa med smukke blå øjne, som også er kommet til huse på samme måde som Annabel.
Pippa tog så fint imod Annabel og ville straks lege, som også de øvrige hunde i hjemmet.
 
Smukke Pippa - og Miguel er i baggrunden.
Miguel - som ikke vil gør en kat fortræd - tror han selv!
Charlotte skriver:
Anna er bedårende - mild, forsigtig, smuk og meget feminin. Drengene og Pippa tog godt imod hende i går aftes, men hun er selvfølgelig lidt benovet over det hele.
Dagen efter:
Lars har været i Gjern igen i dag. Med dem alle - og ja, alle vores vuffer kan være i bilen! Anna er bekymret for Miguel. Han har ikke truet hende, siden han fløj i flint ved synet af Alexandra. Men han er mere fysisk pågående end Pascal, samtidig med han er lidt af en kryster. Jeg har sagt til Anna, at hun bare skal sige et lille vov til ham, så flyver han tilbage. Ak ja, han er en dreng i sin værste alder. Lars tog Miguel i linen i Gjern, så Anna kunne løbe med Pascal.
Lige i dette sekund gøer Anna og svinger med sine kilometerlange forben, for at få Pippas opmærksomhed. I morges legede de to piger også. Det gør mig glad.
 
Tv.: Anna er en engel hund og gør aldrig noget forkert!.......eller gør hun? - lad den ost være Anna!!!
Vi gør, som Kirsten anbefaler - beskytter hende lidt mod de "hårde" drenge indtil hun får lidt mere pondus, men sørger også for, at vise hende at lidt modstand ikke er livstruende. Hun er begyndt at vise fjollesind og gåpåmod, ruller om på ryggen og snapper ud i luften, SPARKER med forbenene (av, hvor gør det ondt!), springer op og skubber Lars i ryggen, hver gang han går forbi. Det er altsammen gode tegn. Her behøver hun ikke være usynlig.
 
 
De 2 fotos lige ovenover viser Anna udfordrende og legesyg, hun vil lave lidt ballade, men så er hun ydmyg igen, når hun ser, at Pascal glor på!
 
Tv. Anna leger med sine søskende, som kommer på besøg. Th. "skrappe Miguel" kysser hende! Hun er accepteret nu!
Kirsten skriver:
Jeg besøgte Annabel dagen efter, og blev mødt med en stormende jubel! Hun var ekstatisk lykkelig. Sådan en modtagelse har jeg aldrig oplevet før, og da vi gik tur på de stille veje omkring huset, udvekslede de genforenede søskende kys efter kys og insisterede på at gå ved siden af hinanden og ikke have Charlotte eller jeg imellem.
 
Søskende i køkkenet. Alexandra snuser en ekstra gang på Anna.
Tusinde tak til Charlotte og Lars for den nye mulighed i giver Annabel for et liv i trygge og gode rammer.
Tusinde tak til jer alle for jeres hjælp i denne sag.
En sten er faldet fra mit hjerte.
At opleve al jeres opbakning har givet mig en energi, som jeg ikke har haft længe.
Venlig hilsen,
Kirsten
Efter nogle dage, skriver Charlotte:
I dag har det været Annabel og Pippa der har været mest sammen - men bestemt ikke kun dem. Pippa er min første hunhund nogensinde og med Anna i familien har jeg nu mulighed for at iagttage hunhundenes samspil. Det er så spændende.
Miguel er ikke fræk og overmodig længere efter Anna adskillige gange har fortalt ham, at hun vil have sin mad og sine godbidder i fred. Miguel er en hyæne, der cirkler om de andres mad - dog ikke Annas længere. Han har til gengæld givet Anna mange kys i dag og fået meget ros af sin glade mor, der var lidt bekymret for, om han havde tænkt sig at blive en møghund - han er jo stadig bare en lille baby i mit hoved. Anna har spist stille og roligt både i går aftes og i morges - lige så meget hun kunne proppe i sig.
Jeg er igen overvældet over hundes evne til at omstille og tilpasse sig og få det bedste ud af livets muligheder.
I dag aflyste vi vores aftale i Aabenraa, da gode venner lokkede med smedetræf på Moesgård.
Vi tog efterfølgende på stranden. Alice måtte tilbage og hente Anna tre gange, da hun ikke fulgte os. Der lugtede alt for godt på stranden og den stærke modvind kan måske undskylde hendes "dårlige" hørelse. Pludselig galopperede hun laaangt ud i vandet!!! Så var det nok for mine nerver og hun fik line på!
Anna er glad og tilfreds!
Mere fra Charlotte: Anna er flyttet ind og er "vokset til dobbelt størrelse". Hun har vist, at hun er en stor hund, når hun strækker sin hals og løfter sin imponerende hale. Dog kan hun stadig svinde ind til halv størrelse, hvis en af drengene fortæller hende, at nu har hun stukket snuden lidt for langt frem. Lige over middag opdagede jeg det der med størrelsen. Jeg havde besøg af en veninde og vi sad og drak kaffe, da jeg pludselig så en vældig stor hund ude i haven. Det var Anna i fuld galop og strakt figur. Vi for ud i haven og sagde ih og åh, mens hundene spænede rundt.
Det har i høj grad været pigernes dag i dag. De har været sammen lige fra morgenstunden og har leget og leget og leget..... og lavet ulykker (rhododendronen) og småskændtes og prøvet hinandens grænser af i forhold til liggepladser og legesager (og huller i haven) for så at give dæmpende signaler til hinanden til den store guldmedalje.
Anna er sippet og hyler op, hvis nogle støder ind i hende. Hun har til gengæld ikke problemer med at smække sine lange stænger lige ind i hovedet på de andre!
De første dage her besørgede Anna indendørs i det fjerneste hjørne. Det har hun ikke gjort i dag. Der lå en smuk Anna-lort i et af bedene. Hun står ved sig selv og sin duft.
Jeg synes altid, det er så barskt, når hunde skal flytte til et nyt hjem og jeg lider med dem de første usikre dage. Nu trækker jeg vejret igen, for Anna kan lide at være her, når hun tør udfolde sig, som hun har gjort i dag. Livet er godt.
|
