Læs mine 7 hvalpes historie
og se deres egne sider:
Ivolgos og Dinas hvalpe
Andet:
Helt ud i sivene! Gave ideer?
Galgo-siden
Galgo Hjælp Danmark
Hvad er en galgo?
Greyhound Action Denmark
Små sags siden m.fl.
En dejlig beretning!
Lure coursing
Links
In memoriam
Borzoi i det fri
Forbedringer Myndehøj

-
*Opdateret 5. nov. 2014 under nyheder 2014 - Vedr. mit rescue arbejde – klik på:
www.facebook.com/pages/Dyr-for-livet/109249945833509

Velkommen til Borzoi-living
Denne website er hovedsageligt en beretning om mine egne mynder nemlig Borzoi og Galgo,
som jeg efter et langt liv med først Border-collies i forbindelse med mit liv i Wales og senere mange år med Siberian Huskies, gjorde til en blivende og afgørende del af mit nutidige og fremtidige liv.

Da jeg første havde lært borzoi'en at kende, blev det klart at dette var hunden for mig. I begyndelsen af dette kapitel af mit liv, var jeg absolut ikke bevidst om, hvor forskellige typer borzois der findes og hvor afgørende deres opdræt er. De er vidt forskellige af udseende og væsen og hovedformen varier meget afhængigt af hvilken del af Østeuropa de kommer fra.
Temperamentsmæssigt er der også en kolossal forskel og det er af afgørende betydning at man gør sig klart hvilken type temperament, man fortrækker. Der pålægger den potentielle borzoi-køber en vigtig opgave med at undersøge markedet
og bese de forhold, som en mulig kommende hund er opvokset under.
Mange borzois købes som bedårende hvalpe, blot for at blive svigtede og returnerede til opdrætteren, når de bliver teenagers, for at leve resten af deres sølle tilværelse under kummerlige forhold, da ingen er interesserede i dem og i bedste fald blot sikrer deres fysiske overlevelse. Dette svigt er værre end hvis den stakkels hund aldrig havde prøvet at have sin egen familie og den kommer aldrig helt over det, end ikke hvis den er så heldig at en ny ejer forbarmer sig over den.*

At tage en hund til sig, er et stort ansvar, som må tages dybt alvorligt og et grundigt forarbejde er afgørende.
Interesserede kan læse om livet med borzoi og galgo på disse sider samt vores venskab og glæde ved andre hunde, som vi omgås jævnligt, går tur med og har besøg af, og giver samtidig en mulighed  for at folk, som overvejer at indlemme en borzoi, galgo eller andre myndetyper, kan tage et kig på, hvordan de er, hvad det indebærer at leve sammen med dem, og for at skrive til siden og stille spørgsmål, som jeg efter bedste evne vil forsøge at besvare eller henvise til folk med større kompetence end jeg besidder.

Alt i alt håber jeg, at dette tiltag vil skærpe interessen for en overset gruppe af hunde og samtidig vil jeg ikke lægge skjul på at borzoien ikke er en alle mands hund, da den ikke egner sig til at være ene-hund og har et behov for at udfolde sit løbs-talent frit og jævnligt, hvilket kræver en ejer med et vist mod og naturlig autoritet.
 God læselyst!
Venlig hilsen, Kirsten Bak Thygesen

- Jeg vil gerne medvirke til at udbrede kendskabet til mynderne, da kendskabet til disse ædle skabninger er så uhyre spinkelt i Danmark
.


-
Silkeborg flyttefirrma kører nødhjælp gratis til ACE i Spanien for min lille gruppe. Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden dem.
De har haft utallige læs med til Fabienne Paques ACE.

Email: bakthygesen@borzoi-living.dk - hvis du har spørgsmål eller indlæg til siderne!
*
Se også: http://kim-christensen.dk/privat/sj.htm